Principiel afklaring af tilstrækkelig oplysning ved anerkendelse af arbejdsskade efter ulykke

Ankestyrelsen har behandlet fem sager principielt for at afklare, hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst til at vurdere, om en skade – herunder en forværring af en forudbestående sygdom – opfylder betingelserne for at være en personskade ved ulykker sket fra og med 1. januar 2020. Dette er relevant, da tidligere principmeddelelser dækkede skadesdatoer før denne dato.

I sag nr. 1 fik en borger et vrid i ryggen den 4. februar 2020 under håndtering af en 100 kg bio-spand. Borgeren oplevede umiddelbare rygsmerter, søgte lægehjælp og var sygemeldt.

Sag nr. 2 omhandlede en borger, der den 4. januar 2020 fik et pludseligt ryk i skulderen under forflytning af en borger på 90 kg. Borgeren søgte lægehjælp kort efter, oplevede smerter og bevægeindskrænkning, og var sygemeldt i længere tid.

I sag nr. 3 faldt en borger den 13. januar 2020 fra en stige. Der var uoverensstemmelser mellem borgerens og arbejdsgiverens anmeldelse af faldet, og lægejournalen fra umiddelbart efter hændelsen manglede.

Sag nr. 4 vedrørte en borger, der den 18. januar 2020 faldt på ryggen efter at være gledet på en palletrappe. Borgeren havde forudbestående ryggener, men sygemeldte sig umiddelbart efter hændelsen og oplevede en forværring af smerterne, der påvirkede evnen til at arbejde i fleksjob.

Sag nr. 5 handlede om en borger, der den 27. januar 2020 skadede ryggen under håndtering af en pakke. Borgeren havde forudbestående lænderyggener, herunder diskusdegeneration og en lille prolaps påvist i 2015. Der manglede lægelige oplysninger om ryggenerne fem år forud for skadesdatoen for at kunne vurdere en eventuel forværring.

Ankestyrelsen har i disse principielle sager fastslået, at en ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. En personskade kan være varig eller forbigående og skal påvirke den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse. Det er ikke et krav, at der er stillet en endelig diagnose for anerkendelse, så længe der er godtgjort en personskade. En forværring af en forudbestående sygdom kan anerkendes, hvis forværringen i sig selv udgør en personskade, og hændelsen er relevant for at medføre forværringen. Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre årsagssammenhængen.

Afgørelser i de konkrete sager

I sag nr. 1 og sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser. I sag nr. 1 blev borgerens rygsmerter anerkendt som en arbejdsskade, da hændelsen med den tunge bio-spand var en relevant belastning, og der var umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med smerter og lægekontakt. I sag nr. 2 blev borgerens skuldersmerter anerkendt som en arbejdsskade, da det pludselige ryk i skulderen var en relevant belastning, og der var tidsmæssig sammenhæng med lægekontakt og sygemelding. Ankestyrelsen understregede, at en endelig diagnose ikke er afgørende for anerkendelse, hvis personskaden påvirker dagligdagen.

Sag nr. 3 og sag nr. 5 blev hjemvist til fornyet behandling hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, da sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyste. I sag nr. 3 manglede lægelige oplysninger fra borgerens egen læge umiddelbart efter faldet, og der var uoverensstemmelser i anmeldelserne. I sag nr. 5 manglede der lægelige oplysninger om borgerens ryggener fem år forud for skadesdatoen for at kunne vurdere en eventuel forværring af den forudbestående sygdom.

I sag nr. 4 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af borgerens forværrede rygsmerter som en arbejdsskade. Selvom borgeren havde forudbestående ryggener, vurderede Ankestyrelsen, at faldet havde forværret disse i et omfang, der udgjorde en personskade, hvilket blev understøttet af den umiddelbare sygemelding og ændringen i arbejdsevne. Dette er i overensstemmelse med Arbejdsskadesikringsloven § 6.