Stadfæstelse af afslag på udbetaling af tilskud under Økologisk Investeringsstøtte 2016

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på slutudbetaling af tilskud under ordningen Økologisk Investeringsstøtte 2016. Klager havde ansøgt om tilskud til et mobilt hønsehus i januar 2017, hvilket Landbrugsstyrelsen oprindeligt afslog. Efter en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet i oktober 2018 blev sagen hjemvist til fornyet behandling hos Landbrugsstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen meddelte tilsagn om tilskud på 246.960 kr. den 2. juli 2020. Klager indsendte herefter anmodning om udbetaling den 24. juli 2020. Landbrugsstyrelsen anmodede den 15. september 2020 om betalingsdokumentation og faktura, som klager ikke kunne fremlægge, da købet var finansieret via en købekontrakt med kvartalsvise afdrag frem til 2023.

Landbrugsstyrelsen afslog den 23. oktober 2020 anmodningen om slutudbetaling og bortfaldt tilsagnet. Begrundelsen var, at klager ikke havde indsendt alle udgiftsbilag og dokumentation for betaling af udgifterne, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 16, stk. 1, nr. 2 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 16, stk. 1, nr. 3. Styrelsen vurderede, at klager ikke opfyldte støttekriteriet om at eje investeringen.

Klagers Anbringender

Klager anførte at have handlet i god tro og baseret på den information, som almindelige borgere med rimelighed kan forventes at besidde. Klager havde ikke undersøgt vejledningen for ændringer vedrørende styrelsens praksis for godkendelse af købekontrakter, da der var en forventning om afslag på ansøgningen.

Klager fremhævede, at Landbrugsstyrelsen først den 22. juni 2018 oplyste om praksisændringen vedrørende købekontrakter med ejendomsforbehold. Klager mente, at hvis tilsagnet var givet i 2017, ville tilskuddet være udbetalt. Klager følte sig presset til at indsende udbetalingsanmodningen hurtigt, hvilket forhindrede en grundig gennemgang af gældende regler og den nye praksis. Klager foreslog at trække udbetalingsanmodningen tilbage, indfri købekontrakten og indsende en ny anmodning.

Landbrugsstyrelsens Bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en tidligere praksis om købekontrakters godkendelse som betaling ikke kunne medføre, at en sådan godkendes for den nærværende ordning. Opdateringer fra 22. juni 2018 på styrelsens hjemmeside specificerede, hvilke ordninger der tillod købekontrakter (primært 2014 og 2015).

Styrelsen understregede, at det er tilsagnshavers ansvar at gøre sig bekendt med de for ordningen gældende krav for tilskudsberettigelse. Styrelsen afviste at have presset klager, men ønskede at afslutte sagen, da tilsagnet var givet længe efter ansøgning. En længere frist for afbetaling ville ikke ændre på, at klager på tidspunktet for indsendelse af udbetalingsanmodningen ikke var ejer af investeringen. Styrelsen anførte desuden, at en tilbagetrækning af udbetalingsanmodningen ikke var mulig på det pågældende tidspunkt. Endelig henviste styrelsen til en Østre Landsretsdom af 11. november 2020, der fastslår, at finansiering ikke kan ske ved købekontrakter eller lignende aftaler, da tilsagnshaver ikke ejer investeringen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. oktober 2020 om afslag på anmodning om slutudbetaling under ordningen Økologisk Investeringsstøtte 2016.

Nævnet lagde vægt på, at det følger af Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 9, nr. 5, at tilsagn om tilskud er betinget af, at tilsagnshaver ejer investeringerne. Desuden skal udbetaling af tilskud ske på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter, og anmodning om udbetaling skal vedlægges dokumentation for betaling af udgifterne, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 16, stk. 1, 2. pkt., nr. 3.

Nævnet vurderede, at den fremsendte købekontrakt ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for fuld betaling af udgifter til projektet, da den indeholdt vilkår om kvartalsvis betaling over en periode ud over projektperioden. Dette var i strid med tilsagnets punkt 2.4, som krævede dokumentation for fuldstændig betaling. Da klager ikke havde fremsendt yderligere dokumentation for fuldstændig betaling, fandt nævnet, at klager ikke havde opfyldt betingelserne for udbetaling, og Landbrugsstyrelsens afslag var derfor berettiget.

Det forhold, at klager efterfølgende rettede henvendelse til Landbrugsstyrelsen for at rette op på forholdet, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet henviste til, at en støtteansøgning efter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 3, stk. 2, ikke kan trækkes tilbage, når den kompetente myndighed allerede har underrettet støttemodtageren om tilfælde af manglende overholdelse. Klager kunne således ikke trække anmodningen tilbage for at berigtige forholdet, efter at være blevet gjort bekendt med manglerne i høringsbrevet af 15. september 2020.

Nævnet afviste også argumentet om vildledende vejledning fra 2015 eller 2016. Det påhviler klager at gøre sig bekendt med de aktuelle regler og vilkår for den erhvervsrettede støtteordning, og det aktuelle forhold omkring købekontrakten fremgik direkte af vilkårene i tilsagnet.