Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på slutudbetaling af tilskud under ordningen Økologisk Investeringsstøtte 2016. Klager havde ansøgt om tilskud til et mobilt hønsehus i januar 2017, hvilket Landbrugsstyrelsen oprindeligt afslog. Efter en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet i oktober 2018 blev sagen hjemvist til fornyet behandling hos Landbrugsstyrelsen.
Landbrugsstyrelsen meddelte tilsagn om tilskud på 246.960 kr. den 2. juli 2020. Klager indsendte herefter anmodning om udbetaling den 24. juli 2020. Landbrugsstyrelsen anmodede den 15. september 2020 om betalingsdokumentation og faktura, som klager ikke kunne fremlægge, da købet var finansieret via en købekontrakt med kvartalsvise afdrag frem til 2023.
Landbrugsstyrelsen afslog den 23. oktober 2020 anmodningen om slutudbetaling og bortfaldt tilsagnet. Begrundelsen var, at klager ikke havde indsendt alle udgiftsbilag og dokumentation for betaling af udgifterne, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 16, stk. 1, nr. 2 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 16, stk. 1, nr. 3. Styrelsen vurderede, at klager ikke opfyldte støttekriteriet om at eje investeringen.
Klager anførte at have handlet i god tro og baseret på den information, som almindelige borgere med rimelighed kan forventes at besidde. Klager havde ikke undersøgt vejledningen for ændringer vedrørende styrelsens praksis for godkendelse af købekontrakter, da der var en forventning om afslag på ansøgningen.
Klager fremhævede, at Landbrugsstyrelsen først den 22. juni 2018 oplyste om praksisændringen vedrørende købekontrakter med ejendomsforbehold. Klager mente, at hvis tilsagnet var givet i 2017, ville tilskuddet være udbetalt. Klager følte sig presset til at indsende udbetalingsanmodningen hurtigt, hvilket forhindrede en grundig gennemgang af gældende regler og den nye praksis. Klager foreslog at trække udbetalingsanmodningen tilbage, indfri købekontrakten og indsende en ny anmodning.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en tidligere praksis om købekontrakters godkendelse som betaling ikke kunne medføre, at en sådan godkendes for den nærværende ordning. Opdateringer fra 22. juni 2018 på styrelsens hjemmeside specificerede, hvilke ordninger der tillod købekontrakter (primært 2014 og 2015).
Styrelsen understregede, at det er tilsagnshavers ansvar at gøre sig bekendt med de for ordningen gældende krav for tilskudsberettigelse. Styrelsen afviste at have presset klager, men ønskede at afslutte sagen, da tilsagnet var givet længe efter ansøgning. En længere frist for afbetaling ville ikke ændre på, at klager på tidspunktet for indsendelse af udbetalingsanmodningen ikke var ejer af investeringen. Styrelsen anførte desuden, at en tilbagetrækning af udbetalingsanmodningen ikke var mulig på det pågældende tidspunkt. Endelig henviste styrelsen til en Østre Landsretsdom af 11. november 2020, der fastslår, at finansiering ikke kan ske ved købekontrakter eller lignende aftaler, da tilsagnshaver ikke ejer investeringen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. oktober 2020 om afslag på anmodning om slutudbetaling under ordningen Økologisk Investeringsstøtte 2016.
Nævnet lagde vægt på, at det følger af Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 9, nr. 5, at tilsagn om tilskud er betinget af, at tilsagnshaver ejer investeringerne. Desuden skal udbetaling af tilskud ske på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter, og anmodning om udbetaling skal vedlægges dokumentation for betaling af udgifterne, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 16, stk. 1, 2. pkt., nr. 3.
Nævnet vurderede, at den fremsendte købekontrakt ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for fuld betaling af udgifter til projektet, da den indeholdt vilkår om kvartalsvis betaling over en periode ud over projektperioden. Dette var i strid med tilsagnets punkt 2.4, som krævede dokumentation for fuldstændig betaling. Da klager ikke havde fremsendt yderligere dokumentation for fuldstændig betaling, fandt nævnet, at klager ikke havde opfyldt betingelserne for udbetaling, og Landbrugsstyrelsens afslag var derfor berettiget.
Det forhold, at klager efterfølgende rettede henvendelse til Landbrugsstyrelsen for at rette op på forholdet, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet henviste til, at en støtteansøgning efter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 3, stk. 2, ikke kan trækkes tilbage, når den kompetente myndighed allerede har underrettet støttemodtageren om tilfælde af manglende overholdelse. Klager kunne således ikke trække anmodningen tilbage for at berigtige forholdet, efter at være blevet gjort bekendt med manglerne i høringsbrevet af 15. september 2020.
Nævnet afviste også argumentet om vildledende vejledning fra 2015 eller 2016. Det påhviler klager at gøre sig bekendt med de aktuelle regler og vilkår for den erhvervsrettede støtteordning, og det aktuelle forhold omkring købekontrakten fremgik direkte af vilkårene i tilsagnet.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.


Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. april 2019, der afslog en anmodning om overdragelse af tilsagn samt slutudbetaling og bortfald af tilsagn under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2015. Tilsagnet var oprindeligt meddelt til et interessentskab, V 1, med et specifikt CVR-nummer, for tilskud til en mælketaxa og to heatimere. Anmodning om slutudbetaling blev indsendt den 21. februar 2017.
Den 1. april 2017 overgik bedriften til en enkeltmandsvirksomhed ejet af en af de tidligere interessenter, og interessentskabets CVR-nummer ophørte den 30. juni 2017. Landbrugsstyrelsen sendte den 22. maj 2018 en agterskrivelse om nedsættelse eller bortfald af tilskuddet, da CVR-nummeret ikke længere var aktivt. Klager indsendte den 25. maj 2018 et høringssvar, hvori det blev anført, at anmodningen om udbetaling var indsendt rettidigt, og at afsyning af projektet var foretaget før CVR-nummerets ophør. En ansøgning om overdragelse af tilsagnet fra interessentskabet til enkeltmandsvirksomheden blev indsendt den 20. august 2018 med ønsket overdragelsesdato den 1. april 2017.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Danske gartnerier kan mellem den 9. februar 2026 og den 6. marts 2026 søge om de minimis-støtte som følge af indførelsen af CO2-afgiften (fossile brændsler) og emissionsafgiften (fjernvarme).
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 3. september 2020 en afgørelse, hvor det fandtes, at betingelserne for overdragelse ikke var opfyldt, da interessentskabet var ophørt på underskriftstidspunktet. Nævnet annullerede dog Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på slutudbetaling, da afgørelsen var truffet over for et retssubjekt, der ikke længere eksisterede. Ejendommens ejer anmodede den 9. september 2020 om genoptagelse af sagen med henvisning til sagsbehandlingsfejl, herunder manglende gengivelse af klagers bemærkninger og manglende høring. Nævnet besluttede at genoptage sagen, da der var begået fejl, der kunne have påvirket sagens udfald.
Klager fastholdt, at alle tilsagnets regler var overholdt, og at ansøger ikke skulle straffes for mangelfuld sagsbehandling fra styrelsens side. Klager anførte, at Landbrugsstyrelsen havde praksis for at acceptere overdragelser fra ophørte interessentskaber under andre støtteordninger, og at en formel overdragelse af tilsagnet ikke var relevant, efter projektet var gennemført. Det blev også anført, at der ikke var hjemmel til at meddele afslag på den indsendte anmodning om overdragelse, og at der var grundlag for at dispensere for en eventuel fristoverskridelse. Klager henviste til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 809/2014 artikel 8, stk. 3, litra a, og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 13.
Landbrugsstyrelsen bemærkede, at de først blev bekendt med producentskiftet i maj 2018, og at det er ansøgers ansvar at indgive relevante oplysninger hurtigst muligt. Styrelsen fastholdt, at betingelser for tilsagn skal være opfyldt både på ansøgningstidspunktet og på udbetalingstidspunktet. Styrelsen anførte, at muligheden for dispensation ved ophør af interessentskaber er en konkret vurdering, og at ansøgningen om overdragelse var indsendt mere end et år efter CVR-nummerets ophør. Styrelsen henviste til, at tilsagnet kan bortfalde, hvis betingelserne ikke er opfyldt, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 16, stk. 2 og Lov om Landdistriktsfonden § 8, stk. 2.

Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om tilskud til et Natura-2000 projekt vedrørende indhegning af et område i Mors...
Læs mere
Sagen omhandler et tilsagn om tilskud til et projekt vedrørende oprensning af levesteder for bilag IV-arter i Hedensted ...
Læs mere