Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 9.01, Boliger ved Kirkebakken, Kundby
Dato
15. december 2021
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Holbæk Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 9.01
Lovreferencer
Holbæk Kommune vedtog den 18. november 2020 endeligt lokalplan nr. 9.01, Boliger ved Kirkebakken, Kundby. Lokalplanens formål er at muliggøre opførelse af tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse på et ca. 6.000 m² stort areal centralt i Kundby.
Umiddelbart nord for planområdet ligger klagerens ejendom, som huser et erhvervsmæssigt dyrehold. Lokalplanen vil have indflydelse på dette dyrehold, da udvidelsesmulighederne begrænses, og dyreholdet vil komme til at ligge inden for afstandskravet om 50 meter til byzonegrænsen, hvilket forhindrer ændringer eller tilpasninger af den nuværende drift.
Kommunens vurdering af lugtgener
Kommunen foretog tre besigtigelser af området i december 2019, januar 2020 og august 2020. Under disse besigtigelser blev der ikke konstateret fluegener, lugt eller anden luftforurening fra husdyrbruget. På baggrund af husdyrholdets begrænsede størrelse og besigtigelserne vurderede kommunen, at lokalplanområdet ikke var belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, og at det derfor ikke ville være i strid med Planlovens § 15 b at planlægge for boliger på arealet.
Klagerens anbringender
Klageren anførte, at lokalplanen var i strid med Planlovens § 15 b, da den begrænsede en allerede lovligt eksisterende virksomheds muligheder for at udnytte driftsbygninger og udvide husdyrproduktionen. Klageren kritiserede kommunens vurdering af lugtgener, idet den alene beroede på et enkelt skøn fra et øjebliksbillede uden konkrete beregninger.
Klageren gjorde endvidere gældende, at kommunen havde tilsidesat klagerens rettigheder ved manglende partshøring forud for udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Klageren mente at have en væsentlig og individuel interesse i sagen som direkte nabo, og at kommunen burde have inddraget klageren tidligere i processen i henhold til Forvaltningslovens § 19. Klageren fremhævede, at tidlig inddragelse kunne have informeret kommunen om, at klageren ikke havde til hensigt at opgive sin landbrugsejendom med husdyrproduktion, hvilket ville have gjort det klart, at planlægning for boliger i umiddelbar nærhed ikke gav mening.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at lokalplan nr. 9.01, Boliger ved Kirkebakken, Kundby, fortsat gælder.
Vurdering af lugtgener og Planlovens § 15 b
Planklagenævnet vurderede, at lokalplanen udlægger arealet til boligformål, hvilket er omfattet af de anvendelser, der ikke må udlægges på arealer belastet af forurening fra husdyrbrug i henhold til Planlovens § 15 b, stk. 1.
Nævnet præciserede, at et husdyrbrug kun er omfattet af Planlovens § 15 b, hvis det kræver godkendelse eller tilladelse efter reglerne i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse mv. af husdyrbrug. Husdyrbrug, der er undtaget kravet om godkendelse eller tilladelse i Husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b i medfør af Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse mv. af husdyrbrug § 7, udgør ikke et husdyrbrug omfattet af Planlovens § 15 b, stk. 1.
Kommunen havde oplyst, at klagerens husdyrbrug var tilladt ved en anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen og var omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse mv. af husdyrbrug § 7. Da husdyrbruget på klagerens ejendom således ikke var omfattet af kravet om godkendelse eller tilladelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, udgjorde det ikke et husdyrbrug omfattet af Planlovens § 15 b, stk. 1. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.
Vurdering af partshøring
Planklagenævnet fandt, at de almindelige regler om partshøring i Forvaltningslovens § 19, stk. 1, ikke forpligtede kommunen til at høre klageren forud for udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Nævnet bemærkede, at selvom en person eller virksomhed berøres af en lokalplan, vil den pågældende i almindelighed ikke være part i plansagen, medmindre der er tale om en særlig grad af berøring i et begrænset geografisk område. Nævnet tog ikke stilling til, om klageren var part i sagen, men alene til spørgsmålet om forudgående partshøring. På denne baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet om manglende partshøring.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser