Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19 nærhed
Dato
17. juni 2021
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Dyresundhed og –velfærd
Højdepunkt
Stadfæstelse af afgørelse i sag om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed
Lovreferencer
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2020 om at sætte en pelsdyrbesætning under offentligt tilsyn. Afgørelsen blev truffet, fordi besætningen var beliggende inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet minkbesætning, hvilket medførte krav om aflivning af dyrene. Klageren påklagede afstandskravet, erstatningsbeløbet, timelønnen for aflivning samt mangel på information og dokumentation under forløbet. Fødevarestyrelsen begrundede afgørelsen med hensynet til folkesundheden og manglende alternative foranstaltninger til at inddæmme smitten. Styrelsen henviste til, at mindre indgribende tiltag som overvågning og brug af værnemidler ikke havde været tilstrækkelige til at afværge smittespredning. Erstatningsspørgsmålet ville blive behandlet særskilt.
Faglige vurderinger og baggrund for zonefastsættelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om dokumentation for fastsættelsen af 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse og flere notater fra [V1] (Statens Serum Institut/Københavns Universitet) og Sundhedsstyrelsen.
[V1] vurderede den 29. september 2020, at de igangsatte initiativer ikke var tilstrækkelige til at hindre smittespredning, og at minkbesætninger udgjorde et reservoir for COVID-19 med risiko for mutationer. På baggrund af de første 20 smittede minkfarme blev afstanden mellem smittede farme beregnet til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km). Afstandskriteriet blev anset for det mest valide, trods stor usikkerhed grundet manglende data for statistisk analyse af smittespredningen og erfaring med præventiv nedslagning.
Yderligere analyser og Sundhedsstyrelsens vurdering
Et notat fra [V1] af 2. oktober 2020 viste, at kort afstand til smittede minkfarme og stor besætningsstørrelse var de eneste signifikante risikofaktorer for smitte. Analysen forklarede 60 % af variationen i datasættet. Medianen for afstand fra ikke-smittede farme til nærmeste smittede farm var 1,7 km (0,88-2,27), mens afstanden fra smittede farme til nærmeste smittede farme var 3,85 km (1,99-10,5). Et senere notat af 14. oktober 2020 præciserede disse medianværdier.
Sundhedsstyrelsen vurderede den 24. september 2020, at de implementerede tiltag for overvågning og opsporing ikke var tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen med fokus på begrundelsespligten og proportionalitetsprincippet.
Begrundelsespligten
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2020 ikke fuldt ud opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 om begrundelseskravet, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen. Afgørelsen henviste alene til, at besætningen lå inden for den fastsatte 7,8 km-zone. Nævnet vurderede dog, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og Fødevarestyrelsen efterfølgende havde fremsat en nærmere begrundelse.
Proportionalitetsprincippet
Nævnet vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen blev anset for nødvendig og egnet til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra b, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63.
Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde forsøgt mindre indgribende tiltag, som ikke havde været tilstrækkelige. Det blev også fremhævet, at det ikke var muligt at isolere eller vaccinere mink for at undgå smittespredning. Nævnet inddrog de faglige oplysninger om medianværdien på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) for afstand mellem smittede farme, og at zoneafstanden på 7,8 km svarede til den højest konstaterede afstand. Beslutningen blev anset for proportional ud fra et forsigtighedsprincip, især i lyset af risikoen for folkesundheden og den særlige situation med COVID-19 i mink. Selvom nyere data viste en kortere medianafstand på 1,7 km, fandt nævnet ikke, at dette kunne føre til et andet resultat, henset til forsigtighedsprincippet og den potentielle risiko for manglende flokimmunitet hos mennesker.
Afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm.
Lignende afgørelser