Klage over delvis godkendelse af ansøgning om dyretilskud for Jysk Kvæg

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens delvise godkendelse af en ansøgning om dyretilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer. Klager havde ansøgt om tilskud til 11 stykker kvæg, herunder af racerne Jysk Kvæg og Sortbroget Dansk Malkerace, men Landbrugsstyrelsen godkendte kun tilskud til 9 dyr.

Landbrugsstyrelsen begrundede den delvise godkendelse med, at de to afviste stykker kvæg af racen Jysk Kvæg ikke opfyldte det racespecifikke krav om en raceandel på 100 %. Styrelsen havde beregnet raceandelen til henholdsvis 94,50 % og 97,25 % for de to dyr, og oplyste, at de nedstammede fra en ko med 0 % Jysk Kvæg-andel, hvilket diskvalificerede dem fra tilskud i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer § 2, stk. 3.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. september 2020 med flere anbringender:

• De to afviste dyr var registreret som Jysk Kvæg, og det ene havde tidligere været godkendt til tilskud i 2017 og 2018.
• Kravet om 100 % raceandel for Jysk Kvæg fremgik ikke af Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer eller den tilhørende vejledning.
• Landbrugsstyrelsen havde undersøgt afstamningsforholdene for 6 slægtsled for Jysk Kvæg, men kun 3 for andre racer.
• Klageren mente, at Landbrugsstyrelsen havde beregnet racerenheden forkert, da alle slægtsled var dokumenterede med godkendte tyre fra genbanken. Klageren beregnede selv raceandelene til henholdsvis 96,88 % og 98,43 %.
• Det var forkert at underlægge racen Jysk Kvæg strengere krav end andre racer.

Klageren anførte desuden, at udgangspunktet for racerenhed var 15/16-dele, medmindre andet udtrykkeligt fremgik af de racespecifikke krav, hvilket ikke var tilfældet for Jysk Kvæg. En fortolkning om 16/16-dele (100 %) var ifølge klageren ikke praktisk opnåelig grundet mangel på tyre med denne renhed.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer § 2, stk. 3 og bilag 1, hvorefter Jysk Kvæg skal være renracet (100 % raceandel) for at opnå tilskud. Styrelsen afviste, at kravet ikke fremgik af bekendtgørelsen. Tidligere afgørelser om tilskud havde ingen betydning for den aktuelle vurdering, og styrelsen havde ingen retningslinjer for antallet af undersøgte slægtsled. Endelig oplyste styrelsen, at enhver procentdel af ubekendt raceandel medførte, at dyrene ikke opfyldte betingelserne for racerenhed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer § 2, stk. 3 og Lov om hold af dyr § 66, stk. 5. Nævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvis godkendelse af ansøgningen om dyretilskud.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt avlsdyrene opfyldte tilskudsbetingelserne i Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer.

Det fremgår af Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer § 2, stk. 2, nr. 2, litra d, at Jysk Kvæg er en bevaringsværdig husdyrrace. Tilskud forudsætter dokumentation af afstamningsforhold for dyret selv og dets afkom, og der ydes tilskud til dyr, som er forældre til renracet afkom født i kalenderåret før ansøgningsåret, jf. bekendtgørelsens bilag 1.

Nævnet fandt, at avlsdyrene ikke opfyldte de fastsatte tilskudsbetingelser. Det blev lagt til grund, at de to avlsdyr ikke var 100 % Jysk Kvæg, godkendte stamdyr eller nedstammende fra en godkendt stambesætning. Nævnet vurderede, at bekendtgørelsen som udgangspunkt forudsætter en raceandel på 100 % for at dyrene kan kaldes renracede, hvilket fremgår af ordlyden i Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer § 2, stk. 3, 2. pkt.. Fravigelser fra dette udgangspunkt skal fremgå af de racespecifikke krav i bilag 1, hvilket ikke var tilfældet for Jysk Kvæg.

Det forhold, at der tidligere var bevilliget tilskud til det ene dyr i 2017 og 2018, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet vurderede, at bekendtgørelsens ordlyd ikke gav anledning til tvivl om forståelsen af tilskudsbetingelserne, og klagerens forventning om fortsat støtte var derfor ikke berettiget. Støtteordningen relaterer sig til det enkelte afkom, og hver afgørelse beror på en konkret vurdering i den foreliggende sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.