Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 303 vedrørende bebyggelsesprocent og friareal på Islands Brygge Syd

Københavns Kommune meddelte den 1. november 2019 dispensation fra lokalplan nr. 303 – 1 & 2, ”Islands Brygge Syd”, til overskridelse af bebyggelsesprocenten og etablering af et hævet opholdsareal som kompensation for manglende friareal på ejendommen A1, 2300 København S. En ejerforening, hvis medlemmer ejer en naboejendom, klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 303 – 1 & 2, ”Islands Brygge Syd”, underområde II, og sagen vedrører specifikt lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent (Lokalplan nr. 303 – 1 & 2, ”Islands Brygge Syd” § 6, stk. 1) og friarealer (Lokalplan nr. 303 – 1 & 2, ”Islands Brygge Syd” § 11, stk. 1).

Planklagenævnet behandlede i sagen en række spørgsmål vedrørende kommunens afgørelse:

Spørgsmål til behandling

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 1, og § 11, stk. 1.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Om reglerne om naboorientering var overholdt, jf. Planlovens § 20.
• Om reglerne om partshøring var overholdt, jf. Forvaltningslovens § 19.
• Om kommunen havde begrundet afgørelsen tilstrækkeligt, jf. Forvaltningslovens §§ 22 og 24.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet.

Sagens forløb

Klagen blev indgivet den 6. april 2020 med yderligere bemærkninger den 29. juni 2020. Københavns Kommune fremsatte bemærkninger til klagen den 15. december 2020, og ejeren af ejendommen indsendte bemærkninger den 27. november 2020. Planklagenævnet modtog klagen fra kommunen den 15. december 2020.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen baseret på en vurdering af de rejste klagepunkter og gældende lovgivning.

Vurdering af dispensationsbehov

Nævnet fastslog, at det ansøgte byggeri ikke var i overensstemmelse med Lokalplan nr. 303 – 1 & 2, ”Islands Brygge Syd” § 6, stk. 1 (bebyggelsesprocenten) og derfor krævede dispensation efter Planlovens § 19. Derimod fandt nævnet, at etableringen af et hævet opholdsareal i form af en tagterrasse på 80 m2 var i overensstemmelse med Lokalplan nr. 303 – 1 & 2, ”Islands Brygge Syd” § 11, stk. 1 (friarealer). Dette skyldtes, at lokalplanbestemmelsen tillader, at friarealer anlægges som opholdsarealer, og at Bygningsreglement 1998 (BR98), som var gældende ved lokalplanens vedtagelse, tillod hævede opholdsarealer. Da det nye etageareal på 444 m2 udløste et krav om 66,6 m2 friareal, og der blev etableret 80 m2, var projektet i overensstemmelse med bestemmelsen og krævede derfor ikke dispensation.

Mulighed for dispensation fra lokalplanens principper

Planklagenævnet vurderede, at Lokalplan nr. 303 – 1 & 2, ”Islands Brygge Syd” § 6, stk. 1 ikke udgjorde en del af lokalplanens principper. Dette skyldtes, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende og ikke specifikt henvist til i lokalplanens formålsbestemmelse. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse, jf. Planlovens § 19, stk. 1.

Naboorientering og partshøring

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om, at forudgående naboorientering af klageren og andre naboer var af underordnet betydning, jf. Planlovens § 20, stk. 2. Dette blev begrundet med den begrænsede overskridelse af bebyggelsesprocenten (0,4 %) og afstanden til nabobebyggelserne. Desuden fandt nævnet, at beboerne på naboejendommene ikke havde partsstatus i sagen, da de ikke havde en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, og kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre dem, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Begrundelse og beslutningsgrundlag

Da klageren ikke blev anset for part i sagen, var kommunen ikke forpligtet til at give en begrundelse for afgørelsen i forhold til klageren, jf. Forvaltningslovens §§ 22 og 24. Vedrørende officialprincippet fandt nævnet, at kommunen ikke var forpligtet til at undersøge støjmæssige konsekvenser af tagterrassen i forbindelse med dispensationssagen, da etableringen af friarealet ikke krævede dispensation fra lokalplanen.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede den del af Københavns Kommunes afgørelse, der vedrørte dispensation fra Lokalplan nr. 303 – 1 & 2, ”Islands Brygge Syd” § 11, stk. 1, idet dispensationen blev anset for ufornøden. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen over den del af afgørelsen, der vedrørte dispensation fra Lokalplan nr. 303 – 1 & 2, ”Islands Brygge Syd” § 6, stk. 1. Denne del af kommunens afgørelse forbliver således gældende. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.