Klage over Sønderborg Kommunes afgørelse om arealoverførsel i henhold til lokalplan

Sagen omhandler en klage over Sønderborg Kommunes indirekte afgørelse om, at en arealoverførsel fra ejendommen A2 til ejendommen A1 i Sønderborg er i overensstemmelse med lokalplanen. To naboer har indgivet klage over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommene og lokalplanen

De berørte ejendomme, A1 og A2, er omfattet af lokalplan nr. 402-1, "Bevarende lokalplan for Kongevej mellem Strandvej og Østergade", som blev endeligt vedtaget den 27. februar 2008. Lokalplanens formål, som beskrevet i § 1, er at forhindre yderligere udstykninger af grunde, bevare kvarterets arkitektoniske kvaliteter og sikre, at ny bebyggelse tilpasses eksisterende byggeri. Specifikt fastsætter lokalplanens § 4, at ingen matrikelnumre i området må udstykkes yderligere. Redegørelsen til lokalplanen understreger ønsket om at bevare områdets særlige arkitektur og de store grunde.

Sagsforløb og kommunens afgørelse

I efteråret 2020 behandlede Sønderborg Kommune en sag om arealoverførsel, hvor 200 m² skulle overføres fra ejendommen A2 til A1. Den 9. september 2020 indsendte kommunen en erklæring til Geodatastyrelsen, hvori det fremgik, at arealoverførslen ikke krævede tilvejebringelse af lokalplan eller tilladelse/dispensation. Selvom kommunen ikke traf en direkte afgørelse, vurderede Planklagenævnet, at kommunens tilkendegivelse i erklæringen og dens efterfølgende bemærkninger til nævnet udgjorde en indirekte afgørelse efter planloven, som nævnet er kompetent til at behandle i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Klagepunkter og Planklagenævnets kompetence

Klagerne anførte, at arealoverførslen var i strid med lokalplanens formål og bestemmelser. De påpegede også, at en potentiel fremtidig bebyggelse på ejendommen A1 ville stride mod lokalplanens § 6.1, § 6.3 og § 6.4 og medføre gener for naboerne. Planklagenævnet kunne dog kun behandle spørgsmålet om, hvorvidt arealoverførslen var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation. Klagepunkterne vedrørende fremtidig bebyggelse kunne ikke behandles, da kommunen endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse i byggesagen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Sønderborg Kommunes indirekte afgørelse. Dette betyder, at kommunens vurdering af, at arealoverførslen er i overensstemmelse med lokalplanen, fastholdes.

Fortolkning af lokalplanen og lovgivningen

Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planlovens § 18. Forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, eller som ikke er reguleret af den, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation. Det blev understreget, at kun de egentlige lokalplanbestemmelser har bindende retsvirkning, mens redegørelsesteksten alene er af oplysende karakter.

Lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1)

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens formålsbestemmelse i § 1, som fastsætter overordnede målsætninger om at forhindre yderligere udstykninger og bevare arkitektoniske kvaliteter, ikke alene kan sikre regulering af et forhold. Et forhold skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser, jf. Planlovens § 15, stk. 1. Da bestemmelsen ikke specifikt omhandler arealoverførsler, fandt nævnet, at arealoverførslen var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 1.

Lokalplanens bestemmelse om udstykning (§ 4)

Lokalplanens § 4 fastsætter, at ingen matrikelnumre i lokalplanområdet må udstykkes yderligere. Planklagenævnet sondrede mellem begreberne "udstykning" og "arealoverførsel" baseret på Udstykningslovens § 6 og Udstykningslovens § 7. En arealoverførsel indebærer overførsel af et areal fra én samlet fast ejendom til en anden, mens en udstykning betyder, at et areal fraskilles for at udgøre en ny samlet fast ejendom. Nævnet bemærkede, at den gældende udstykningslov i 2008, da lokalplanen blev vedtaget, også sondrede mellem disse begreber. På denne baggrund konkluderede Planklagenævnet, at lokalplanens § 4 alene regulerer udstykninger og ikke arealoverførsler. Da arealoverførslen i den konkrete sag ikke er reguleret af lokalplanen, er den umiddelbart tilladt og kræver ikke dispensation.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.