Stadfæstelse af afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud til miljøteknologi grundet falsk bevismateriale

Falsk bevismateriale og ansvar

Nævnet fandt, at klager havde leveret falsk bevismateriale i tilskudsretlig forstand med henblik på at opnå støtte. Det blev lagt til grund, at klagers anlægsprojekt oversteg 300.000 kr., hvilket medførte en pligt til at indhente mindst to underhåndsbud i henhold til [Tilbudsloven § 12, stk. 4]. Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen korrekt havde foretaget en administrativ kontrol af betalingsanmodningen og var berettiget til at anmode om dokumentation for overholdelse af udbudsreglerne, jf. Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 48, stk. 1 og 2.

Nævnet konstaterede, at de fremsendte opfordringsskrivelser ikke kunne være udsendt forud for klagers ansøgning om tilsagn, da de refererede til en lovbekendtgørelse af senere dato. Dette bekræftede, at materialet udgjorde falsk bevismateriale. Det forhold, at opfordringsskrivelserne var indsendt af klagers konsulent, ændrede ikke resultatet, da klager blev anset for at have accepteret muligheden for, at konsulenten kunne indsende falsk dokumentation. Klager blev fundet ansvarlig for konsulentens handlinger som følge af tilsynet med konsulenten, jf. præmis 37 og 53 i EU-Domstolens dom C-396/12.

Konsekvenser af overtrædelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt det korrekt, at Landbrugsstyrelsen traf afgørelse om bortfald af tilsagnet og tilbagebetaling af tilskuddet samt udelukkelse fra at søge om tilskud på lignende ordninger i 2020 og 2021. Dette var i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 6, som fastslår, at støtten trækkes helt tilbage, og støttemodtageren udelukkes, når der er leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte.

Nævnet afviste klagers argument om tilbagekaldelse af en bindende forvaltningsakt, da Landbrugsstyrelsen ikke var i besiddelse af de senere indsendte opfordringsbreve ved den oprindelige udbetalingsafgørelse. Kontrol med tilsagnsbetingelserne foretages først efter indsendelse af betalingsanmodningen, jf. Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1.

Landbrugsstyrelsen sendte kontrolresultatet i høring den 11. september 2015. Den 5. februar 2016 sendte styrelsen først en mail, der accepterede klagers ønske om at ophøre med tilsagnet uden krav om tilbagebetaling. Blot 13 minutter senere korrigerede styrelsen dog denne oplysning og meddelte, at anmodningen om ophør først kunne sagsbehandles efter kontrolafgørelsen.

Den 29. april 2016 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om nedsættelse af tilskuddet for udbetalingsåret 2015, bortfald af tilsagnet og tilbagebetaling af udbetalt tilskud for årene 2011-2014, i alt 2.503,41 kr. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at marken ikke var plejet som krævet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger § 42, stk. 4. Bortfald af tilsagnet og tilbagebetaling blev henvist til Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Nedsættelsen blev beregnet efter Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for 20-årige tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger § 5, jf. § 3, stk. 3, hvor overtrædelsen blev vægtet til 100 %.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 8. juli 2016 og fremsendte supplerende bemærkninger den 15. august 2016. Klager fastholdt, at marken havde været afgræsset til og med 2014, og at det udbetalte tilskud derfor ikke skulle tilbagebetales. Klager ønskede desuden at komme ud af tilsagnsordningen. Sagen overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017.