Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smitte

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om at sætte en pelsdyrfarm under offentligt tilsyn. Baggrunden for afgørelsen var farmens geografiske placering inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet minkbesætning. Afgørelsen medførte krav om aflivning af minkbesætningen, forbud mod pelsning og flytning af levende dyr, samt betingelser for erstatning.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 18. november 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen fokuserede på flere punkter:

• Formelle mangler: Klageren anførte, at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder manglende partshøring. Det blev påpeget, at Fødevarestyrelsen ikke havde kontaktet klageren vedrørende sagens videre forløb, og at der ikke var udleveret retssikkerhedsbrev eller anført hjemmelsgrundlag ved styrelsens indtrængen på farmen. Klageren mente, at partshøringen burde have været gennemført på en måde, der gav rimelig mulighed for at varetage interesser, især grundet afgørelsens vidtgående økonomiske og personlige betydning, herunder aflivning uden mulighed for pelsning.
• Strategiens grundlag: Klageren bestred den faglige baggrund for Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og den valgte 7,8 km zone. Det blev anført, at effektiviteten og nødvendigheden af strategien ikke var dokumenteret, og at det var uklart, hvilket hensyn til folkesundheden der forudsatte omfattende aflivninger af raske mink.
• Proportionalitet: Klageren mente, at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63, da den medførte aflivning af ikke-smittede besætninger inden planlagt pelsning, uden at nødvendigheden var dokumenteret.
• Kompensation: Klageren udtrykte uenighed i den valgte erstatningsmodel under kompensationsordningen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 2. december 2020 og kommenterede klagen. Styrelsen anførte, at mundtlig partshøring er mulig, hvis formålet opfyldes, og at det af tidsmæssige grunde ikke var muligt at foretage skriftlig partshøring grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen henviste til Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 3 som hjemmel for at fravige forudgående partshøring. Adgang til ejendomme var hjemlet i Lov om hold af dyr § 65, stk. 1.

Fødevarestyrelsen vurderede, at aflivning af dyr inden for 7,8 km zonen var en nødvendig og proportional afgørelse, da hensynet til folkesundheden vejede tungere end hensynet til den enkelte besætningsejer. Styrelsen fremhævede, at der ikke var alternative metoder som isolation eller vaccination, og at tidligere mindre indgribende foranstaltninger ikke havde været tilstrækkelige til at afværge smittespredning. Beslutningen var truffet ud fra et forsigtighedshensyn, da der manglede tilstrækkelig viden om COVID-19 bekæmpelse i pelsdyr.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om yderligere oplysninger om grundlaget for 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse den 19. marts 2021, der henviste til vurderinger fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK) og Sundhedsstyrelsen.

• Dansk Veterinær Konsortiums notater: DVK vurderede den 29. september 2020, at der var behov for hurtig og effektiv intervention grundet minkbesætningers potentiale som COVID-19 reservoir. DVK beregnede en medianafstand på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) mellem smittede minkfarme og vurderede, at afstandskriteriet var det mest valide. Senere notater fra DVK (2. og 14. oktober 2020) viste, at kort afstand til smittede farme og stor besætningsstørrelse var signifikante risikofaktorer. Modellen forklarede 60% af variationen i datasættet. Medianafstanden fra ikke-smittede til nærmeste smittede farme var 1,7 km (0,88-2,27) ifølge notatet af 14. oktober 2020.
• Sundhedsstyrelsens status: Sundhedsstyrelsen vurderede den 24. september 2020, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Nævnet begrænsede sin prøvelse til begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen, og burde have henvist til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klageren forstod afgørelsen, og styrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen forgæves havde forsøgt mundtlig partshøring, og at klagerens interesse i udsættelse af afgørelsen måtte vige for det væsentlige hensyn til offentlige interesser i at hindre smittespredning med COVID-19, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 3.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen blev anset for nødvendig og egnet til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra b og h og Lov om hold af dyr § 63.

Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag forud for afgørelsen ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning, og at der ikke var alternative foranstaltninger som isolation eller vaccination. Nævnet inddrog Dansk Veterinær Konsortiums notat af 29. september 2020, der angav en 95-percentil på 7,8 km for afstanden mellem smittede minkfarme. Det blev vurderet, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at tage udgangspunkt i den højest konstaterede afstand, især i lyset af risikoen for folkesundheden og den særlige situation på afgørelsestidspunktet. Selvom senere DVK-notater viste kortere medianafstande og uforklaret variation i smittetilfælde, ændrede dette ikke nævnets vurdering grundet forsigtighedsprincippet og den potentielle risiko for folkesundheden ved COVID-19-smitte fra mink.