Planklagenævnets afgørelse om ændring af vilkår i landzonetilladelse i Allerød Kommune

Allerød Kommune traf den 28. september 2020 afgørelse om ændring af vilkårene for en landzonetilladelse fra 2012. Afgørelsen vedrørte otte udstykkede ejendomme på [A2] til [A9] samt nabomatriklen matr.nr. [F1], som er ejet af Forsvaret. Ejendommene ligger i landzone og er udpeget som bevaringsværdige landskaber i kommuneplan 2017, omfattet af kommuneplanramme BL.M.02, der udlægger området til militært anlæg.

I 2012 havde Allerød Kommune givet landzonetilladelse til udstykning af Forsvarets boliger med ni vilkår. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede denne tilladelse i 2013, idet de lagde vægt på, at der var tale om en matrikulær ændring, som ikke ville medføre væsentlige ændringer af det fysiske miljø, da bygningernes anvendelse ville forblive den samme.

Den påklagede afgørelse fra 2020 blev truffet på baggrund af henvendelser og naboklager relateret til vilkårene i den oprindelige landzonetilladelse. Kommunen besluttede at slette vilkår 3, 5 (andet led), 6 og 7, mens vilkår 1, 2, 4, 5 (første led), 8 og 9 forblev uændrede. Kommunen begrundede ændringerne med, at håndhævelsen af de slettede vilkår var vanskelig på grund af manglende registrering af eksisterende beplantning og bygningernes daværende farve.

Ejeren af en af ejendommene klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært tre spørgsmål:

Beslutningsgrundlag

Klageren anførte, at kommunens forvaltning havde fremlagt fejlbehæftet materiale for det politiske udvalg, herunder henvisninger til tinglyste vilkår med en anden ordlyd end i landzonetilladelsen.

Naboorientering

Klageren mente, at kommunens naboorientering havde været for bred, idet beboere i området var anset for høringsberettigede ved revideringen af vilkårene, jf. Planlovens § 35, stk. 4 og 5.

Ændringer i vilkår for landzonetilladelsen

Klageren protesterede mod sletningen af vilkår 5 (vedrørende bygningernes udtryk og materialer) og vilkår 7 (vedrørende beplantning og hegn). Klageren ønskede at bevare det oprindelige udtryk og den eksisterende beplantning.

Planklagenævnet stadfæstede Allerød Kommunes afgørelse af 28. september 2020 om ændring af vilkårene for landzonetilladelsen fra 2012.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om naboorientering og tilstrækkeligt materiale til det politiske udvalg. Nævnet prøvede udelukkende de ændrede vilkår i afgørelsen fra 2020 og ikke andre klagepunkter som ejendomsværdi, skelberigtigelse, tinglyste servitutter, kommunens sagsbehandling eller fremtidige aktiviteter, da disse enten ikke var omfattet af nævnets kompetence eller ikke var en del af den påklagede afgørelse.

Beslutningsgrundlaget for afgørelsen

Planklagenævnet fandt ikke, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel, selvom klageren anførte, at materialet til udvalget var fejlbehæftet. Nævnet vurderede, at materialet korrekt gengav vilkårene, herunder at vilkår 8 ikke blev ændret. De to forudsætninger i skemaet blev anset for at være en orientering og ikke nye vilkår. Henvisningen til et tinglyst deklarationsnummer havde ingen betydning, da landzonetilladelsens vilkår var korrekt gengivet i materialet. Nævnet bemærkede, at reglerne om materiale til byrådsmedlemmerne fremgår af Kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4 og § 20, stk. 3, men at nævnet kun kan efterprøve, om utilstrækkeligt materiale har medført, at lovpligtige hensyn ikke er inddraget.

Naboorientering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af kredsen af naboorienterede. Nævnet fastslog, at planloven ikke begrænser kommunens mulighed for at orientere beboere i området, inden der træffes afgørelser efter landzonereglerne. Der er krav om naboorientering efter Planlovens § 35, stk. 4, medmindre det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, jf. Planlovens § 35, stk. 5.

Ændringer i vilkår for landzonetilladelsen

Planklagenævnet vurderede, at ændringerne i vilkårene, som fjernede flere begrænsninger for ejendommene, kunne sidestilles med en ny tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet fandt ikke, at ejendommene ligger i et område med særlige landskabelige eller kulturmæssige udpegninger, der kunne begrunde vilkår om bygningernes udformning. Nævnet lagde vægt på, at Natur- og Miljøklagenævnets stadfæstelse i 2013 ikke afhang af de specifikke vilkår, men af at der var tale om en matrikulær ændring uden væsentlig fysisk miljøpåvirkning. Endvidere bemærkede nævnet, at vilkårene var unødvendige og vanskelige at håndhæve på grund af manglende registrering af de hidtidige, faktiske forhold. Kommunen kan stille vilkår i en landzonetilladelse, jf. Planlovens § 55, men disse skal være begrundede i landzonehensyn, præcise og proportionale.