Afgørelse om aflivning af minkbesætning grundet COVID-19 smitte stadfæstet

Fødevarestyrelsen traf den 3. november 2020 afgørelse om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning af alle dyr, grundet konstateret smitte med COVID-19. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1.

Virksomheden påklagede afgørelsen den 18. november 2020 med bistand fra en advokat.

Klagepunkter

Klager anførte flere centrale punkter:

• Formelle mangler: Utilstrækkelig partshøring og mangelfuld begrundelse i afgørelsen.
• Manglende dokumentation: Effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi var ikke dokumenteret.
• Proportionalitet: Afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet, da den medførte et markant værdispild og stor usikkerhed for virksomhedens fremtid.

Klager fremhævede, at partshøringen blev foretaget telefonisk samme dag som afgørelsen, hvilket ikke gav reel mulighed for at varetage sine interesser. Derudover blev der rejst tvivl om det faglige grundlag for den valgte aflivningsstrategi og hensynet til folkesundheden.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at den telefoniske partshøring var nødvendig på grund af sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen argumenterede for, at aflivning var en nødvendig og proportional foranstaltning, da mindre indgribende tiltag som overvågning og brug af værnemidler havde vist sig utilstrækkelige til at forhindre smittespredning. Beslutningen blev truffet ud fra et forsigtighedshensyn, da der var begrænset viden om smittespredning mellem mink og mennesker.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 3. november 2020 om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætningen. Nævnet har i sin prøvelse fokuseret på begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet.

Vurdering af begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud levede op til kravene i Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da de hovedhensyn, der lå bag skønnet om at påbyde aflivning, ikke var tilstrækkeligt uddybet. Manglen blev dog ikke anset for at være konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klager havde forstået afgørelsen, og da styrelsen efterfølgende uddybede begrundelsen i sine bemærkninger til klagen.

Vurdering af partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at den telefoniske partshøring var nødvendig grundet sagens hastende karakter. Oplysningerne om det positive prøvesvar var klare, og en udsættelse af afgørelsen for yderligere bemærkninger ville ikke have ændret sagens faktiske grundlag.

Vurdering af proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt, at afgørelsen om aflivning var en nødvendig, egnet og proportional foranstaltning i henhold til Lov om hold af dyr § 30 og § 63. Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag tidligere var forsøgt uden succes, og at det ikke var muligt at isolere eller vaccinere dyrene for at undgå smittespredning til mennesker. Hensynet til folkesundheden vejede derfor tungere end hensynet til den enkelte besætningsejer.

Endelig afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet Fødevarestyrelsens afgørelse.