Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19 smitte i nærområdet

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020 om at sætte en pelsdyrbesætning under offentligt tilsyn og påbyde aflivning af mink. Baggrunden for afgørelsen var besætningens geografiske placering inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet pelsdyrfarm, hvilket blev anset for nødvendigt for at mindske risikoen for smittespredning. Afgørelsen blev truffet i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra b og h.

Klager, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. november 2020. Klagen fokuserede på tre hovedpunkter:

Klagerens Anbringender

• Afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder manglende partshøring. Klager anførte, at partshøringen burde have været mere grundig, da afgørelsen havde omfattende økonomisk, driftsmæssig og personlig betydning.
• Effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi var ikke dokumenteret. Klager stillede spørgsmålstegn ved det faglige belæg for strategien, herunder valget af 7,8 km-zonen, og udtrykte usikkerhed om, hvilket hensyn til folkesundheden der forudsatte så omfattende aflivninger af raske mink.
• Afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63, idet den medførte aflivning af raske mink uden tilstrækkelig dokumentation for nødvendigheden.

Fødevarestyrelsens Svar

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og bemærkede, at partshøring kan ske mundtligt, og at det af tidsmæssige grunde ikke var muligt at gennemføre en skriftlig partshøring grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for den offentlige sundhed. Styrelsen vurderede, at aflivning af dyr inden for 7,8 km-zonen var en nødvendig og proportional afgørelse, da mindre indgribende foranstaltninger ikke havde været tilstrækkelige til at afværge smittespredning. Styrelsen henviste til, at der ikke var tilstrækkelig viden om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredning mellem mennesker og mink, hvilket nødvendiggjorde et forsigtighedshensyn i henhold til Lov om hold af dyr § 63.

Nye Oplysninger under Sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om yderligere oplysninger vedrørende grundlaget for 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse og flere dokumenter, herunder notater fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK) og Sundhedsstyrelsen. Disse dokumenter understøttede, at de hidtidige tiltag ikke var tilstrækkelige til at hindre smittespredning, og at afstandskriteriet på 7,8 km var baseret på den geografiske udbredelse af smittede minkfarme, selvom der var usikkerhed og manglende statistisk datagrundlag. DVK's notater viste, at risikoen for smitte var større tæt på smittede farme, og at aflivning af omkringliggende besætninger ville reducere risikoen for yderligere mutationer. Sundhedsstyrelsen vurderede ligeledes, at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020 om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætningen. Nævnet behandlede klagen ud fra tre hovedforhold:

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Styrelsen havde ikke angivet de hovedhensyn, der lå bag afgørelsen, ud over at besætningen var inden for den fastsatte 7,8 km-zone. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat pligten til at partshøre efter Forvaltningsloven § 19. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen forgæves havde forsøgt mundtlig partshøring samme dag, som afgørelsen blev truffet. Hensynet til folkesundheden og den hastende karakter af sagen vejede tungere end klagerens interesse i en udsættelse af afgørelsen, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 3. Nævnet vurderede desuden, at selv med forudgående partshøring ville klager ikke have fremkommet med bemærkninger, der ville have ændret afgørelsens resultat.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning blev anset for nødvendig og egnet til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra b og h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag forud for afgørelsen ikke havde været tilstrækkelige, og at det ikke var muligt at isolere eller vaccinere mink for at undgå smittespredning. Nævnet inddrog DVK's notater, der viste en medianafstand på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) mellem smittede farme, og vurderede, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at tage udgangspunkt i den højest konstaterede afstand på 7,8 km, især i lyset af den potentielle risiko for folkesundheden ved COVID-19-smitte fra mink.