Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til telemast i Stevns Kommune

Stevns Kommune meddelte den 10. september 2020 afslag på en landzonetilladelse til opførelse af en telemast på ejendommen A2, 4652 Hårlev, matr.nr. F1. Ansøgeren har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandler primært spørgsmålet, om der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte forhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommens karakteristika og planmæssige udpegninger

Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 3 ha, er beliggende i landzone. Ifølge kommuneplan 2017 for Stevns Kommune er området udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskaber og et område med særlige drikkevandsinteresser. Den sydlige del af ejendommen er desuden udpeget som værdifuldt landbrugsområde, mens den anden halvdel er udpeget med naturbeskyttelsesinteresser. På ejendommen findes en eng og to søer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Den ansøgte placering af telemasten ligger i et værdifuldt landbrugsområde og inden for skovbyggelinjen.

Det ansøgte projekt

Ansøgningen omfatter opførelse af en 42 meter høj telemast med tilhørende teknikskabe. Masten er tiltænkt placeret 8 meter nord for en eksisterende ridebane på ejendommen, cirka 130 meter nord for den nærmeste bebyggelse på ejendommen og tæt på træer, der markerer skelgrænsen mod vest.

Kommunens begrundelse for afslag

Stevns Kommune begrundede afslaget med, at etableringen af telemasten ville stride mod formålet med Planloven § 35, stk. 1 og hensynet bag planlovens bestemmelser. Kommunen henviste også til Naturbeskyttelsesloven § 17 vedrørende skovbyggelinjen. Desuden vurderede kommunen, at mastens højde og placering i det åbne land ville virke dominerende og forringe landskabsværdierne i området, samt at den ønskede placering ikke levede op til kommuneplanens retningslinjer for opsætning af master.

Klagerens anbringender

Klageren har anført, at en landzonetilladelse er nødvendig for at opfylde en licensforpligtelse til dækning af specifikke adresser i området. Klagen er forstået som en klage over afslaget på landzonetilladelse.

Generelle principper for landzonetilladelser og telemaster

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre planlagt bymæssig udvikling, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt erhvervslivets vækst, jf. Planloven § 1, stk. 2.

For bebyggelse inden for skovbyggelinjen gælder et forbud mod placering inden for 300 meter fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Dette forbud gælder dog ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5. Hensynet til skoven som landskabselement skal dog varetages.

Ved vurdering af landzonetilladelser til telemaster indgår en afvejning af samfundsmæssige og landskabelige hensyn. Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere mobiltelefondækning, især ved licensforpligtelser. Dog skal hensynet til at bevare værdifulde landskaber også varetages, jf. Planloven § 1, stk. 2.

Principper for placering af telemaster omfatter:

• Prioritering af bymæssig bebyggelse: Nye master bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse for at friholde det åbne land.
• Tilknytning til eksisterende høje konstruktioner: I landzone bør master placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner som andre master, vindmøller eller siloer. Kommunen kan overveje påbud efter Masteloven § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner, jf. også Masteloven § 10, stk. 1 og Masteloven § 10, stk. 9.
• Tilknytning til eksisterende lavere bebyggelse: Hvis ovenstående ikke er muligt, bør master placeres i tilknytning til eksisterende lavere bebyggelse, selvom det medfører flere nabogener, da hensynet til landskabet normalt vejer tungere.
• Undgåelse af værdifulde landskabsområder: Placering i områder udpeget som værdifulde landskabsområder bør som udgangspunkt undgås, dog med en konkret vurdering.

Ansøgeren skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste, set i forhold til landzonereglerne og den samfundsmæssige interesse. Kommunen har et stort ansvar for sagsoplysning og skal påse, at den ansøgte placering er den mest hensigtsmæssige.

Planklagenævnet stadfæster Stevns Kommunes afgørelse af 10. september 2020 om afslag på landzonetilladelse til etablering af en gittermast på ejendommen A2, 4652 Hårlev, matr.nr. F1. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Nævnet anerkender, at den ansøgte telemast tjener en samfundsmæssig interesse, især da klageren har en licensforpligtelse til at dække specifikke adresser i området. Selvom samfundsmæssige hensyn vægter højt i afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, skal de øvrige relevante hensyn efter planloven, herunder de landskabelige hensyn, fortsat varetages.

Begrundelse for afslag

Planklagenævnet finder ikke, at der kan gives tilladelse til det ansøgte. Nævnet lægger vægt på, at masteplaceringen er uden tilknytning til eksisterende bebyggelse i et område, som er udpeget med landskabelige bevaringsværdier og desuden ligger inden for skovbyggelinjen.

Nævnet vurderer, at en placering af en telemast i nærheden af andet (lavere) byggeri som udgangspunkt vil være landskabeligt mere hensigtsmæssigt end andre placeringer, herunder placeringer op ad læbælter. I den konkrete sag findes der en række lavere bebyggelser i området, hvor nævnet vurderer, at masten ville være mindre landskabeligt skæmmende end den ansøgte placering. Nævnet bemærker desuden, at en placering af en telemast ikke kan afvises alene under henvisning til, at en grundejer ikke ønsker telemasten opført på det pågældende sted, idet Masteloven tilvejebringer muligheden for ekspropriation.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.