Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om vådområde i Skals Å – ophævelse og hjemvisning

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en klage over Viborg Kommunes afgørelse af 21. oktober 2020. Afgørelsen vedrørte overholdelsen af vilkår i en tilladelse fra 16. december 2014 til etablering af et vådområde i Skals Å.

Klager, der ejer ejendomme ved Skals Å, påklagede afgørelsen den 27. oktober 2020. Klager anførte, at vilkår 2 i vådområdetilladelsen ikke var overholdt, da projektet havde medført oversvømmelser på klagers arealer, hvilket gjorde dem uanvendelige til dyrkning af grovfoder. Klager mente, at kommunen havde placeret store mængder sten i vandløbet, hvilket blokerede vandgennemstrømningen og forhøjede vandstanden i strid med vilkåret om, at projektet ikke måtte påvirke vandstanden uden for projektområdet.

Baggrund for vådområdetilladelsen

Den oprindelige tilladelse til etablering af vådområdet ved mundingen af Skals Å blev meddelt af Viborg Kommune den 16. december 2014. Tilladelsen blev givet i henhold til Vandløbsloven § 16 og Vandløbsloven § 17. Projektet, der blev gennemført i 2016, omfattede etablering af to nye forløb af Skals Å samt en indsnævring af hovedløbet. Vilkår 2 i tilladelsen fastslog, at projektet ikke måtte påvirke vandstanden uden for projektområdet.

Tilladelsen ændrede også bestemmelserne for vedligeholdelse af vandløbet efter Vandløbsloven § 27, herunder grødeskæringspraksis. Som udgangspunkt skulle der ikke grødeskæres, men ved fare for betydelige oversvømmelser grundet ekstraordinær grødevækst kunne vandløbsmyndigheden iværksætte op til to grødeskæringer. Desuden kunne profilerne oprenses ved ekstraordinære aflejringer.

Viborg Kommunes afgørelse

Viborg Kommune afgjorde den 21. oktober 2020, at kommunen havde vedligeholdt Skals Å i overensstemmelse med vandløbets regulativ, og at vilkårene i vådområdetilladelsen var overholdt. Kommunen henviste til beregninger fra 2015-2016, der viste, at vandføringsevnen var opfyldt, og at den ved klagers ejendom var bedre end regulativet sikrede. Selvom vandspejlet var højere ved klagers ejendom, var overskridelsen ikke så stor, at oprensning var påkrævet efter regulativet.

Kommunen henviste desuden til forundersøgelser, der viste, at vådområdeprojektet stort set var upåvirket af høj vandstand i Hjarbæk Fjord. En konsulentrapport fra 2017 konkluderede, at vandføringsevnen var uændret om vinteren, men at højere vandstande om sommeren skyldtes større vandføring og mere grøde. Kommunen oplyste også, at grødeskæring var gennemført to gange i 2020, og at vandføringsmålinger fra 2019 viste, at fordelingen af vandføringen til de nye slyng var overholdt. Kommunen fastholdt, at den samlede bundbredde var bevaret eller forbedret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter Vandløbsloven § 54, stk. 2, jf. Vandløbsloven § 80, stk. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til overholdelsen af vådområdetilladelsens vilkår 2, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Nævnets fortolkning af vilkår 2

Nævnet fastslog, at vådområdetilladelsens vilkår 2 skal forstås således, at vådområdeprojektet ikke må medføre nogen påvirkning af vandstanden uden for projektområdet. Dette gælder uanset om regulativets krav til vandføringsevnen i øvrigt er overholdt uden for projektområdet. Nævnet lagde vægt på vilkårets ordlyd, som ikke refererer til regulativets krav.

Manglende dokumentation for overholdelse

MFKN fandt, at Viborg Kommune ikke havde dokumenteret, at vilkår 2 i vådområdetilladelsen var overholdt. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Kommunens sammenligning af den faktiske vandføringsevne med den regulativmæssige skikkelse var ikke relevant. Der burde have været taget højde for vandføringsevnen i de to nye forløb udover hovedløbet.
• Kommunen burde have sammenlignet vandføringsevnen for hovedløbet og de to nye forløb med den faktiske vandføringsevne, der var til stede umiddelbart inden udførelsen af vådområdeprojektet, og ikke vandføringsevnen for den regulativmæssige skikkelse.
• Kommunens målinger af vandføringen fra 2019 var kun et øjebliksbillede og dokumenterede ikke overholdelsen af vilkår 2.
• Kommunens bemærkninger om den samlede bundbredde var utilstrækkelige, da vandføringsevnen også bestemmes af bl.a. skråningsanlæg og faldforhold.

Hjemvisning og yderligere bemærkninger

Som følge heraf ophævede MFKN Viborg Kommunes afgørelse af 21. oktober 2020 for så vidt angår overholdelsen af vilkår 2 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet bemærkede, at kommunen under den fornyede behandling bør forsøge at indhente dokumentation for, at vilkår 2 er overholdt. Dette indebærer at tage højde for de to nye forløbs vandføringsevne og sammenligne med vandløbets vandføringsevne umiddelbart inden udførelsen af vådområdeprojektet. Hvis denne information ikke er kendt, kan overholdelsen sandsynliggøres, hvis det kan dokumenteres, at vandføringsevnen for hovedløbet og de to nye forløb er væsentligt forbedret i forhold til den regulativmæssige skikkelse. Hvis overholdelsen ikke kan dokumenteres eller sandsynliggøres, skal kommunen foranledige en retlig eller fysisk lovliggørelse af forholdet.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.