Stadfæstelse af Fødevarestyrelsens afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smitte

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 om at sætte en pelsdyrbesætning under offentligt tilsyn og påbyde aflivning af dyrene. Baggrunden for afgørelsen var besætningens geografiske placering inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet minkbesætning. Afgørelsen blev truffet i medfør af Lov om hold af dyr § 30 og Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 28. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen fokuserede på flere punkter:

• Formelle mangler: Klageren anførte, at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder manglende partshøring. Det blev fremhævet, at afgørelsen havde omfattende økonomisk, driftsmæssig og personlig betydning, og at partshøringen burde have været gennemført, så klageren havde rimelig mulighed for at varetage sine interesser.
• Manglende dokumentation for strategi: Klageren bestred effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og mente, at der ikke var fagligt belæg for den valgte strategi. Der blev henvist til et notat fra Dansk Veterinær Konsortium, som angav en medianafstand for smittede besætninger, der var betydeligt lavere end den fastsatte 7,8 km zone.
• Proportionalitetsprincippet: Klageren mente, at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63, da den medførte aflivning af raske mink uden tilstrækkelig dokumentation for nødvendigheden.
• Kompensation: Klageren udtrykte uenighed i den valgte erstatningsmodel under kompensationsordningen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. november 2020 og fremsatte bemærkninger til klagen:

• Partshøring: Styrelsen anførte, at mundtlig partshøring er mulig, og at en skriftlig høring ikke var mulig af tidsmæssige grunde grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. De havde forgæves forsøgt at kontakte klageren telefonisk.
• Adgang til ejendomme: Styrelsen henviste til Lov om hold af dyr § 65, stk. 1 vedrørende adgang til ejendomme uden retskendelse.
• Nødvendighed og proportionalitet: Fødevarestyrelsen vurderede, at aflivning af dyr inden for 7,8 km zonen var nødvendig og proportional, da mindre indgribende foranstaltninger ikke havde været tilstrækkelige til at afværge smittespredning. De fremhævede, at der var tale om en særlig situation med utilstrækkelig viden om COVID-19-bekæmpelse i mink.
• Erstatning: Styrelsen oplyste, at erstatningsspørgsmålet ville blive behandlet i en særskilt afgørelse.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om yderligere oplysninger vedrørende grundlaget for 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse og flere dokumenter, herunder notater fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK) og Sundhedsstyrelsen.

Dansk Veterinær Konsortiums notater

• 29. september 2020: DVK vurderede, at der var behov for hurtig og effektiv intervention grundet minkbesætningers potentiale som COVID-19 reservoir. De beregnede en medianafstand på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) mellem smittede minkfarme. De understregede usikkerheden ved præventiv nedslagning, men vurderede afstandskriteriet som det mest valide.
• 2. oktober 2020: En overlevelsesanalyse viste, at kort afstand til smittede minkfarme og stor besætningsstørrelse var signifikant forbundet med øget smitterisiko. Analysen forklarede 60% af variationen i datasættet. Medianafstanden fra ikke-smittede til nærmeste smittede farme var 1,7 km (0,88-2,27), mens afstanden fra smittede til nærmeste smittede farme var 3,85 km (1,99-10,5).
• 14. oktober 2020: Dette notat var i vidt omfang identisk med notatet af 2. oktober 2020, men præciserede medianværdierne for afstande.

Sundhedsstyrelsens status på initiativer

• 24. september 2020: Sundhedsstyrelsen redegjorde for igangsatte tiltag til hindring af smittespredning. De vurderede, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen og fokuserede sin prøvelse på begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet i Fødevarestyrelsens afgørelse.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag afgørelsen, og burde have henvist til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde fremsat en nærmere begrundelse.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten i Forvaltningsloven § 19, stk. 1, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 3. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen forgæves havde forsøgt mundtlig partshøring samme dag, som afgørelsen blev truffet, og at hensynet til folkesundheden vejede tungest i den hastende situation. Nævnet vurderede, at selv med forudgående partshøring ville klageren ikke have fremkommet med bemærkninger, der ville have ændret afgørelsens resultat.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Det blev vurderet, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning var en nødvendig og egnet foranstaltning i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra b, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag forud for afgørelsen ikke havde været tilstrækkelige, og at der ikke var alternativer som isolation eller vaccination. Desuden indgik de videnskabelige oplysninger fra Dansk Veterinær Konsortium om smittespredning og Statens Serum Instituts vurdering af risikoen for folkesundheden. Selvom der var usikkerhed i datagrundlaget, fandt nævnet, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at tage udgangspunkt i den højest konstaterede afstand for smittespredning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm.