Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smittet farm

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn og påbyde aflivning. Baggrunden for afgørelsen var besætningens geografiske placering inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra b og h, jf. Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 28. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen fokuserede på flere punkter:

• Formelle mangler: Klageren anførte, at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder manglende partshøring og manglende udlevering af retssikkerhedsbrev. Det blev fremhævet, at afgørelsen havde omfattende økonomisk, driftsmæssig og personlig betydning, hvilket krævede en grundig partshøring.
• Manglende dokumentation: Klageren bestred effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og den faglige baggrund for fastsættelsen af 7,8 km-zonen. Det blev anført, at aflivning af raske mink før planlagt pelsning udgjorde et markant værdispild.
• Proportionalitetsprincippet: Klageren mente, at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63, da nødvendigheden af aflivning af ikke-smittede besætninger ikke var dokumenteret.
• Kompensation: Klageren udtrykte uenighed i den valgte erstatningsmodel under kompensationsordningen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til nævnet den 17. november 2020 med bemærkninger til klagen. Styrelsen anførte, at:

• Partshøring: Mundtlig partshøring var forsøgt, men ikke lykkedes. Styrelsen vurderede, at skriftlig partshøring ikke var mulig af tidsmæssige grunde grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden, jf. Forvaltningsloven § 19.
• Adgang til ejendom: Styrelsen havde adgang til ejendomme uden retskendelse i medfør af Lov om hold af dyr § 65, stk. 1.
• Proportionalitet: Aflivning af dyr inden for 7,8 km-zonen blev anset for nødvendig og proportional, da hensynet til folkesundheden vejede tungest. Mindre indgribende foranstaltninger havde ikke været tilstrækkelige til at afværge smittespredning.
• Erstatning: Spørgsmålet om erstatning ville blive behandlet særskilt.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om yderligere oplysninger vedrørende grundlaget for 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse og dokumenter, herunder notater fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK) og Sundhedsstyrelsen.

• Dansk Veterinær Konsortium (DVK) notater:
  • DVK vurderede den 29. september 2020, at der var behov for hurtig og effektiv intervention grundet minkbesætningernes potentiale som COVID-19 reservoir. Risikoen for besætningssmitte var større tæt på smittede farme. Medianafstanden mellem smittede farme var 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km). Afstandskriteriet blev anset for det mest valide.
  • Notater af 2. og 14. oktober 2020 viste, at kort afstand til smittede farme og stor besætningsstørrelse var signifikante risikofaktorer. Modellen forklarede 60% af variationen i datasættet. Medianafstanden fra ikke-smittede til nærmeste smittede farme var 1,7 km (0,88-2,27).
• Sundhedsstyrelsens status: Notat af 24. september 2020 konkluderede, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Nævnet begrænsede sin prøvelse til begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen, og ikke henviste til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da den ikke påvirkede klagerens forståelse eller afgørelsens udfald.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 3. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen forgæves havde forsøgt mundtlig partshøring, og at klagerens interesse i udsættelse af afgørelsen måtte vige for det væsentlige hensyn til folkesundheden og hindring af smittespredning. Klageren var desuden ikke efterfølgende fremkommet med bemærkninger til sagens faktiske grundlag, der ville have ændret afgørelsens resultat.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning blev anset for nødvendig og egnet til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra b og h og Lov om hold af dyr § 63.

Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag forud for afgørelsen ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning, og at isolation eller vaccination ikke var muligt. Selvom nyere DVK-data viste en lavere medianafstand for smittespredning (1,7 km), vurderede nævnet, at den oprindelige zone på 7,8 km, der svarede til den højest konstaterede afstand, var proportional ud fra et forsigtighedsprincip og hensynet til folkesundheden i den særlige situation med COVID-19.