Afgørelse om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætning på grund af COVID-19

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 23. oktober 2020 om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn og påbyde aflivning af samtlige dyr. Baggrunden for afgørelsen var konstateret smitte med COVID-19 i besætningen, bekræftet ved prøvesvar fra Statens Serum Institut. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1.

Klagens hovedpunkter

Minkavleren, repræsenteret ved en advokat, klagede over afgørelsen med følgende hovedargumenter:

• Formelle mangler: Klager anførte, at afgørelsen var ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder mangelfuld partshøring og en utilstrækkelig begrundelse. Partshøringen blev gennemført telefonisk samme dag som afgørelsen, hvilket ifølge klager ikke gav reel mulighed for at varetage sine interesser.
• Manglende fagligt grundlag: Klager mente, at Fødevarestyrelsen ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at den valgte aflivningsstrategi var nødvendig og effektiv.
• Brud på proportionalitetsprincippet: Det blev gjort gældende, at afgørelsen var uproportional, da den medførte et betydeligt økonomisk tab ved at forhindre pelsning af dyrene og skabte usikkerhed om virksomhedens fremtid.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse. Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende partshøring, begrundelse og proportionalitet.

Vurdering af partshøring

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten i Forvaltningsloven § 19. Selvom partshøringen foregik telefonisk og med kort varsel, blev dette anset for berettiget på grund af sagens hastende karakter og den alvorlige risiko for folkesundheden. Nævnet vurderede, at en udsættelse af afgørelsen ikke ville have ændret på sagens faktiske grundlag, som var det positive prøvesvar for COVID-19.

Vurdering af begrundelse

Nævnet konkluderede, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud levede op til begrundelseskravene i Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da de hovedhensyn, der lå bag skønnet om at påbyde aflivning, ikke var tilstrækkeligt uddybet. Manglen blev dog ikke anset for at være konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klager var bekendt med årsagen (smitte med COVID-19), og Fødevarestyrelsen senere uddybede begrundelsen i sine bemærkninger til nævnet.

Vurdering af proportionalitet

Nævnet fandt, at afgørelsen om aflivning var en nødvendig og egnet foranstaltning for at imødegå risikoen for smittespredning i henhold til Lov om hold af dyr § 30 og § 63. Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag havde vist sig utilstrækkelige, og at der ikke fandtes andre effektive metoder som isolation eller vaccination til at forhindre smittespredning fra mink til mennesker. Hensynet til folkesundheden vejede derfor tungere end de økonomiske tab for minkavleren.