Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19 nærhed

Fødevarestyrelsen traf den 15. oktober 2020 afgørelse om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn. Baggrunden var, at besætningen var placeret inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet pelsdyrfarm i Aars. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1.

Det offentlige tilsyn indebar blandt andet, at minkbesætningen skulle aflives, og at der ikke måtte pelses mink eller til- og fraflyttes levende dyr. Fødevarestyrelsen oplyste desuden, at taksation af dyrene skulle ske før aflivning for at sikre erstatning.

Klager, repræsenteret ved en konsulent, påklagede afgørelsen den 21. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagerens anbringender

Klager anførte primært to hovedpunkter:

• Afgørelsen led af væsentlige begrundelsesmangler, da den ikke henviste til Lov om hold af dyr § 30 og manglede en redegørelse for de veterinærfaglige vurderinger, hvilket var i strid med Forvaltningsloven § 22.
• Der var ikke hjemmel til at forbyde genindsættelse af dyr i minkfarmen, da et sådant indgreb ikke var opregnet i Lov om hold af dyr § 30, stk. 3.

Klager rejste også spørgsmål vedrørende erstatningsudmålingen for de aflivede dyr.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 15. februar 2021. Styrelsen fastholdt, at afgørelsen opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav og kravet om henvisning til relevante retsregler. De anførte, at Forvaltningsloven § 24, stk. 1 ikke kræver angivelse af hovedloven, som en bekendtgørelse er udstedt i medfør af, da dette fremgår af bekendtgørelsens indledning.

Styrelsen vurderede, at foranstaltningerne i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 lå inden for rammerne af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, stk. 3 og stk. 4. Forbuddet mod genindsættelse af dyr blev anset for en præcisering af bekendtgørelsens Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1, nr. 2. Spørgsmålet om erstatning ville blive behandlet i en særskilt afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. oktober 2020 om offentligt tilsyn med minkfarmen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8 og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets prøvelse og begrundelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Særligt blev overholdelsen af forvaltningslovens begrundelseskrav behandlet.

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag afgørelsen. Dette skyldtes, at Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 giver Fødevarestyrelsen et skøn til at sætte en besætning under offentligt tilsyn, hvilket kræver en uddybende begrundelse.

Imidlertid vurderede nævnet, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen havde henvist til besætningens placering inden for den fastsatte 7,8 km-zone fra en smittet minkbesætning, og at manglen ikke havde påvirket klagers forståelse af afgørelsen.

Hjemmelsgrundlag og forbud mod genindsættelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen havde anført korrekt hjemmel ved at henvise til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Nævnet bemærkede, at Forvaltningsloven § 24, stk. 1 kun kræver angivelse af de retsregler, afgørelsen er truffet efter, ikke de regler, som disse er udstedt i medfør af.

Nævnet bekræftede endvidere, at der i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1, nr. 2 er hjemmel til at forbyde til- eller fraflytning af levende dyr i forbindelse med et offentligt tilsyn. Denne adgang er ikke tidsbegrænset ifølge bestemmelsens ordlyd.