Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætning grundet geografisk nærhed til COVID-19-smitte

Sagen omhandler en klage fra en minkavler over Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020. Afgørelsen pålagde minkfarmen offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning af alle dyr. Begrundelsen var, at farmen lå inden for en radius af 7,8 km fra en minkbesætning smittet med COVID-19, i henhold til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1.

Klagepunkter

Klageren, repræsenteret ved en advokat, anførte flere kritikpunkter mod afgørelsen:

• Formelle mangler: Klageren mente, at partshøringen var mangelfuld. Den blev foretaget telefonisk samme dag som afgørelsen, hvilket ikke gav reel mulighed for at varetage sine interesser, søge rådgivning eller undersøge grundlaget for afgørelsen.
• Manglende fagligt grundlag: Klageren anfægtede nødvendigheden og effektiviteten af Fødevarestyrelsens strategi, herunder det videnskabelige grundlag for at fastsætte en zone på 7,8 km.
• Overtrædelse af proportionalitetsprincippet: Afgørelsen om at aflive raske dyr før planlagt pelsning blev anset for uforholdsmæssig og i strid med nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63.

Fødevarestyrelsens argumentation

Fødevarestyrelsen forsvarede sin afgørelse med følgende argumenter:

• Partshøring: Den mundtlige partshøring var nødvendig på grund af sagens hastende karakter og den alvorlige risiko for folkesundheden.
• Proportionalitet: Aflivning var en nødvendig og proportional foranstaltning. Mindre indgribende tiltag som overvågning og brug af værnemidler havde vist sig utilstrækkelige til at stoppe smittespredningen. Beslutningen var baseret på et forsigtighedshensyn.

Fagligt grundlag for 7,8 km-zonen

Fødevarestyrelsen redegjorde for, at beslutningen om zonen på 7,8 km var truffet af regeringen efter en vurdering fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK). DVK's analyser viste, at kort afstand til en smittet farm var en signifikant risikofaktor. En analyse af de første 20 smittede farme viste, at afstanden mellem en smittet farm og den nærmeste anden smittede farm havde en median på 1,06 km, men med en 95-percentil på 7,8 km. Zonen blev fastsat ud fra denne højeste observerede afstand for at handle ud fra et forsigtighedsprincip.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020 om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætningen.

Nævnet har i sin behandling af sagen vurderet tre centrale forvaltningsretlige principper.

Vurdering af begrundelsesmangel

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens oprindelige afgørelse ikke fuldt ud levede op til begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag det udøvede skøn. Manglen blev dog ikke anset for at være konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da årsagen (placering inden for 7,8 km-zonen) var klar for klageren, og en uddybende begrundelse blev givet senere i forløbet.

Vurdering af partshøring

Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten i Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Den telefoniske partshøring blev anset for acceptabel på grund af sagens hastende karakter og den akutte sundhedsrisiko. Nævnet fandt, at en udsættelse af afgørelsen for at indhente yderligere bemærkninger ikke ville have ændret sagens faktiske grundlag.

Vurdering af proportionalitet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at aflivning var en nødvendig og proportional foranstaltning i henhold til Lov om hold af dyr § 30. Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag havde slået fejl, og at beslutningen var truffet ud fra et forsigtighedsprincip for at beskytte folkesundheden mod en ukendt og potentielt farlig smitte. Selvom der var usikkerhed i data, var det proportionalt at anvende den højest observerede smitteafstand (7,8 km) som grundlag for zonen i den ekstraordinære situation.