Command Palette

Search for a command to run...

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020 om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn og påbyde aflivning som følge af konstateret smitte med COVID-19. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h, jf. Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.

Klager, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. oktober 2020. Klagen fokuserede på flere punkter:

Klagerens anbringender

  • Afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder mangler ved partshøring og begrundelse.
  • Effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi var ikke dokumenteret.
  • Afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63.

Klager anførte, at den mundtlige partshøring fandt sted telefonisk samme dag, som afgørelsen blev fremsendt, hvilket ikke gav tilstrækkelig mulighed for at varetage interesser eller søge rådgivning. Klager mente, at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende dokumentation for korrekt partshøring og henvisning til et forkert hjemmelsgrundlag. Desuden blev det påpeget, at aflivningen uden mulighed for pelsning medførte et markant værdispild, og at der var usikkerhed om fremtidig drift og kompensation.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at mundtlig partshøring var acceptabel, især grundet sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen henviste til Forvaltningsloven § 19, som ikke stiller formkrav til partshøringen. Styrelsen anførte, at de i medfør af Lov om hold af dyr § 65, stk. 1, havde adgang til ejendomme uden retskendelse. Aflivningen blev anset for nødvendig og proportional, da mindre indgribende foranstaltninger ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smitten. Styrelsen understregede, at der var tale om en særlig situation med utilstrækkelig viden om COVID-19-bekæmpelse i mink, og at erstatningsspørgsmålet ville blive behandlet særskilt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020 om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætningen på [A1], 9480 Løkken. Nævnet begrænsede sin prøvelse til begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da de hovedhensyn, der lå bag beslutningen om aflivning, ikke var uddybet. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet baggrunden for reaktionen. Nævnet bekræftede, at Fødevarestyrelsen havde anvendt korrekt hjemmel i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at partshøringen skete telefonisk samme dag som afgørelsen, hvilket var nødvendigt under de konkrete omstændigheder. Oplysningerne om COVID-19-smitteudbruddet blev anset for tilgængelige og forståelige for klager, og en udsættelse af afgørelsen ville ikke have ændret sagens faktiske grundlag.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet vurderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde forsøgt mindre indgribende tiltag uden tilstrækkelig virkning, og at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde forhindre smittespredning med COVID-19 i minkbesætninger. Nævnet henviste til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som understøttede behovet for de trufne foranstaltninger.

Lignende afgørelser