Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm på grund af COVID-19 mistanke

Sagen omhandler Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020 om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn. Baggrunden var en mistanke om smitte med COVID-19, som var baseret på positive laboratoriesvar fra Statens Serum Institut.

Virksomheden, repræsenteret ved en advokat, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. oktober 2020.

Klagens hovedpunkter

Klager anførte, at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler og var i strid med proportionalitetsprincippet. De centrale argumenter var:

• Partshøringsmangler: Klager mente, at den telefoniske partshøring den 15. oktober 2020 var utilstrækkelig. Grundet afgørelsens indgribende karakter burde der have været givet bedre mulighed for at søge rådgivning og gennemgå sagens grundlag.
• Proportionalitet: Klager fandt, at afgørelsen var unødvendig og ude af proportioner, og henviste til myndighedernes generelle udmeldinger om, at smitte fra mink ikke udgjorde en stor risiko for befolkningen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at den telefoniske partshøring var nødvendig på grund af sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen vurderede, at foranstaltningerne var nødvendige for at forhindre smittespredning, mens mistanken blev undersøgt nærmere, og at de var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 12, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse. Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende partshøring og proportionalitet.

Vurdering af partshøring

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen havde overholdt sin partshøringspligt efter Forvaltningsloven § 19. Klager blev telefonisk gjort bekendt med sagens faktiske grundlag – mistanken om COVID-19 baseret på positive prøver – og fik lejlighed til at kommentere. Nævnet lagde vægt på, at sagens hastende karakter gjorde en telefonisk partshøring nødvendig, og at en udsættelse ikke ville have ændret på det faktiske grundlag for mistanken. Det blev desuden bemærket, at loven ikke stiller krav om skriftlighed eller mulighed for at søge rådgivning under selve partshøringen.

Vurdering af proportionalitet

Nævnet konkluderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn var en nødvendig, egnet og proportional foranstaltning for at imødegå risikoen for smittespredning. Afgørelsen var i overensstemmelse med formålet i Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og de beføjelser, der følger af Lov om hold af dyr § 63.

Nævnet lagde vægt på, at mistanken var velbegrundet af positive prøvesvar. Ud fra et forsigtighedshensyn og med henvisning til den potentielle risiko for folkesundheden, som smitte mellem mink og mennesker udgør, var de iværksatte foranstaltninger ikke mere indgribende end nødvendigt for at kontrollere situationen, indtil smittestatus var endeligt afklaret.