Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om adgang til udyrket areal - Ringsted Kommune

Sagen omhandler en klage over Ringsted Kommunes afgørelse af 2. september 2020, som fastslog, at et udyrket areal på matr. nr. [M1], [M2] og [M3] Valsømagle By, Haraldsted, beliggende [A2], 4100 Ringsted, var omfattet af offentlighedens adgangsret i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 24, stk. 1. Kommunen varslede samtidig et påbud efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 om at sikre offentlig adgang mellem den private fællesvej [A1] og den kommunale vandrerute ”Oplevelsesstien”.

Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 28. september 2020. Klager anførte, at arealet ikke var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, da det vedligeholdes løbende og anvendes som have i forbindelse med sommerhuset. Klager henviste til, at sommerhusgrunde som udgangspunkt ikke kan betegnes som udyrkede arealer i lovens forstand, og at arealet er en del af et sommerhusområde. Desuden fremhævede klager, at Ringsted Kommune i 2016 tidligere havde afgjort, at arealet ikke var omfattet af adgangsreglerne, og at klager havde indrettet sig i tillid hertil. Klager oplyste også, at arealet er omfattet af en lejeaftale, som giver lokale beboere adgang, og at en offentlig adgang ville medføre tab af lejeindtægt, hvilket klager anså for ekspropriativt og uproportionalt.

Ringsted Kommune begrundede sin afgørelse med, at arealet efter en gennemgang af luftfotos og besigtigelse fremstod som udyrket med en artsrig vegetation, der adskilte sig fra intensivt slåede plæner. Kommunen vurderede, at færdsel på arealet ikke ville medføre særlige gener for privatlivets fred, da det ligger ca. 30 meter fra sommerhuset. Kommunen bemærkede desuden, at arealet ligger i landzone, og at det ikke lovligt kan anvendes som have uden en forudgående landzonetilladelse efter Planlovens § 35.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, og fandt, at den påklagede tilsynsafgørelse var omfattet af nævnets kompetence, da den indebar en konkret fortolkning af Naturbeskyttelseslovens § 24 om adgang til udyrkede arealer.

Nævnets vurdering af arealet

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det omhandlede areal ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, og at der derfor ikke er offentlig adgang til arealet. Flertallet lagde vægt på arealets faktiske fremtræden og henviste til Østre Landsrets dom af 28. august 2009 samt nævnets egen praksis, herunder en tidligere afgørelse af 5. juli 2011. Det blev fremhævet, at den del af arealet, der ligger syd for pumpestationen, ikke fremstår adskilt fra den øvrige del af ejendommen, herunder de arealer, der anvendes som have omkring sommerhuset. Flertallet vurderede, at færdsel ad arealet kunne opfattes som ”indtrængen” på et meget privat område, da det ligger i en relativ kort afstand på ca. 30 meter fra sommerhuset, og den samlede sommerhusejendom på 2.404 m² ikke blev anset for en ”meget stor grund” i henhold til nævnets praksis.

Et mindretal i nævnet fandt derimod, at arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, og at der er offentlig adgang. Mindretallet lagde vægt på, at arealet biologisk set fremstår udyrket, og at der i overensstemmelse med nævnets praksis er tale om en ”meget stor grund”.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Ringsted Kommunes afgørelse af 2. september 2020 om offentlighedens adgang til det udyrkede areal. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.