Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om støjgrænser for husdyrbrug - ophævelse og hjemvisning

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en klage over Haderslev Kommunes afgørelse af 22. juni 2020, som meddelte et husdyrbrug påbud om overholdelse af støjgrænser og efterfølgende støjmåling. Sagen er behandlet efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1 og Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.

En omboende klagede den 1. oktober 2020 til MFKN. Klagen omhandlede primært støjgener fra husdyrbruget, som består af amerikanersiloer, en korntørringshal og en kompressor.

Sagens forhistorie og kommunens påbud

Klager henvendte sig allerede i november 2012 til Haderslev Kommune grundet støjgener fra husdyrbruget. Efter flere års forsøg med støjdæmpende foranstaltninger besluttede kommunen i sommeren 2018 at få foretaget støjmålinger. Disse målinger blev udført den 14. februar 2020 af et rådgivende ingeniørfirma.

Støjrapporten af 27. marts 2020 viste, at støjniveauet ved klagers bolig overskred de vejledende grænseværdier for støj i det åbne land. På baggrund heraf meddelte Haderslev Kommune den 14. april 2020 et undersøgelsespåbud til husdyrbruget om at redegøre for mulige støjdæmpende foranstaltninger og de økonomiske udgifter forbundet hermed, med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 1.

Den 29. maj 2020 fremsendte husdyrbruget forslag til støjdæmpende foranstaltninger, herunder opstilling af en kalorifer i korntørringshallen og en baffel ved den ældste amerikanersilo, med anslåede omkostninger på 45-55.000 kr.

Den 22. juni 2020 meddelte Haderslev Kommune et påbud til husdyrbruget om overholdelse af støjgrænser og om at foretage støjmålinger, med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1. Påbuddet fastsatte specifikke grænseværdier for støjbelastning og krævede dokumentation for overholdelse via akkrediterede støjmålinger senest den 1. oktober 2020.

Klagerens anbringender

Klageren anførte flere punkter i sin klage:

• Manglende partshøring før kommunens afgørelse.
• Klagerens oplevelse af støjgener, dokumenteret i logbog og notat, var ikke inddraget.
• Kommunen havde ikke redegjort for kildestyrker eller husdyrbrugets driftsmønster og driftstider.
• Fejl i den støjmåling, kommunen havde fået foretaget, herunder manglende tillæg for tydeligt hørbare toner. Klageren havde selv fået foretaget en måling, der indikerede et tonetillæg på 5 dB(A).
• Unødigt lang sagsbehandlingstid fra kommunens side.

Haderslev Kommunes bemærkninger

Haderslev Kommune bemærkede, at partshøring ikke var anset for nødvendig, da påbuddet var rettet mod husdyrbruget, og sagen endnu ikke var afgjort. Kommunen erkendte, at der kun var foretaget en subjektiv vurdering af toner i støjen ved den første måling, og at nye målinger var nødvendige. Den lange sagsbehandlingstid blev begrundet med begrænset driftstid for støjkilder og nødvendige meteorologiske forhold for retvisende målinger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet klagen og begrænset sin prøvelse til forholdet vedrørende støj, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Klager over kommunens sagsbehandling skal rettes til Ankestyrelsen.

Vurdering af støjmålinger og påbudsgrundlag

MFKN vurderede, at Haderslev Kommunes afgørelse om påbud var baseret på en orienterende støjmåling fra 27. marts 2020, som ikke var tilstrækkelig til at danne grundlag for afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at måleresultaterne, når ubestemtheden blev inddraget, hverken entydigt indikerede overskridelse eller overholdelse af de fastsatte støjgrænser. Dette er i strid med kravene til "Miljømåling – ekstern støj" som beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Derudover konstaterede nævnet, at husdyrbrugets forslag til støjdæmpende foranstaltninger ikke indeholdt en redegørelse for den forventede støjdæmpende effekt. MFKN fandt derfor, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, hvilke tidspunkter og driftsforudsætninger der medførte overskridelser, og at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at de foreslåede foranstaltninger ville sikre overholdelse af støjgrænserne. Sagen var således ikke tilstrækkeligt oplyst.

Partshøring og korrekt hjemmel

MFKN bemærkede, at klageren, som nærmeste nabo, havde en væsentlig og individuel interesse i sagen og derfor burde have været partshørt i henhold til Forvaltningslovens § 19. Selvom den manglende partshøring i sig selv kunne medføre ugyldighed, fandt nævnet det ikke nødvendigt at træffe afgørelse herpå, da sagen blev hjemvist på andet grundlag. Kommunen blev dog pålagt at iagttage partshøringsreglerne ved fornyet behandling.

Nævnet præciserede desuden, at påbuddet rettelig skulle have været meddelt med hjemmel i Husdyrbrugloven § 42, stk. 1, da der var tale om et lovligt bestående husdyrbrug, der ikke var godkendt eller tilladt efter Husdyrbruglovens §§ 16a eller 16b, eller godkendt efter Miljøbeskyttelseslovens § 33.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Haderslev Kommunes afgørelse af 22. juni 2020 om påbud om overholdelse af støjgrænser og efterfølgende støjmåling. Sagen hjemvises til fornyet behandling i førsteinstansen. Ved den fornyede behandling skal kommunen sikre tilstrækkelige og kvalificerede støjmålinger, vurdere behov for tonetillæg, inddrage teknisk og økonomisk redegørelse for støjdæmpende effekt, vurdere andre betydende støjkilder og iagttage partshøringsreglerne. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101.