Planklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse af sag vedrørende solcelleanlæg

Ringkøbing-Skjern Kommune afslog den 17. august 2020 en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 22. januar 2009. Den oprindelige afgørelse vedrørte et afslag på dispensation fra lokalplan nr. 55, Skodbjerge-sommerhusområdet, til etablering af en tagterrasse på ejendommen matr.nr. [M1], [A1], Haurvig, 6960 Hvide Sande. Klagen til Planklagenævnet blev indgivet den 21. august 2020 af ejeren af ejendommen, med hovedanførslen om, at kommunen havde tilsidesat den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 55, vedtaget den 27. april 1995.

Baggrund for afslag på dispensation

Kommunen havde den 22. januar 2009 meddelt afslag på dispensation til tagterrassen på sidebygningen. Samtidig blev der meddelt dispensation til et trappetårn og en kvist under visse betingelser, herunder at trappetårnet ikke måtte være i åben forbindelse med eksisterende byggeri, og at en dør i kvisten skulle udskiftes med et vindue.

Anmodning om genoptagelse og kommunens begrundelse

Den 13. marts 2020 anmodede klageren kommunen om genoptagelse af byggesagen. Anmodningen henviste til kommunens godkendelse af et byggeri på en sammenlignelig ejendom, [A2], og påberåbte sig den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Kommunen afslog genoptagelse den 17. august 2020 med den begrundelse, at de to sager ikke var sammenlignelige. Kommunen fremhævede følgende forskelle:

• Ejendommen [A2] er omfattet af en anden lokalplan end [A1].
• Byggeriet på [A2] er i ét plan med udnyttet tagetage (1½ etage), mens klagerens byggeri er i to fulde etager med trappetårn.
• Lokalplanen for [A2] har ikke til formål at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for husstørrelse, i modsætning til lokalplanen for [A1].
• [A2] er et helårshus og er derfor ikke omfattet af lokalplanens arealbegrænsning på 120 m² for sommerhuse.
• Byggeriet på [A2] blev betragtet som en renovering af en bestående tagetage, ikke ny bebyggelse, og krævede derfor ikke dispensation fra kravet om én etage uden udnyttet tagetage.
• Lokalplanen for [A1] stiller krav til al bebyggelse på grunden, ikke kun sommerhuse.

Kommunen konkluderede, at de væsentlige forskelle i lokalplanerne og de individuelle sagsbehandlinger ikke skulle resultere i samme udfald, og at lighedsgrundsætningen derfor ikke var brudt.

Klagerens anbringender

Klageren fastholdt, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Klageren anførte, at en tagterrasse ikke medregnes i boligarealet, hvorfor lokalplanens begrænsning for husstørrelse ikke var relevant for tagterrassen. Klageren mente, at der kræves dispensation fra lokalplan nr. 86, § 7, stk. 1 og stk. 3, for udvidelsen af [A2] med 116 m² udnyttet tagetage. Klageren bestred kommunens påstand om, at [A2] ikke var omfattet af lokalplanen, da mere end 2/3 af ejendommens boligareal havde sommerhusstatus på ansøgningstidspunktet. Klageren argumenterede for, at begreberne "bygninger" og "ny bebyggelse" er synonyme, og at ombygning af bolig falder ind under begge. Klageren mente, at ordlyden i de to lokalplaner var så identisk, at der var grundlag for sammenlignelighed, og at vurderingskriterierne burde have været overensstemmende, hvilket de ikke havde været.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af sagen om dispensation til en tagterrasse. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Kommunens pligt til at genoptage en sag

Planklagenævnet bemærker, at en kommune har pligt til at genoptage en sag, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

• Der er nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet resultat.
• Kommunen har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.
• Der er væsentlige nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene har underkendt kommunens fortolkning eller praksis i en tilsvarende sag.

Lighedsgrundsætningen

Klageren påberåbte sig den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, som indebærer, at sager om forhold, der i det væsentlige er ens, som udgangspunkt skal have samme resultat. Der skal være en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at nå til forskellige resultater i sådanne sager.

Planklagenævnet fandt ikke, at sagen om ejendommen [A2] kunne føre til en forpligtelse for kommunen til at genoptage sagen og træffe en anden afgørelse. Dette skyldes, at de to situationer rent faktisk ikke blev anset for sammenlignelige. Klagerens byggeri er i to fulde etager med trappetårn, mens byggeriet på [A2] er i ét plan med udnyttet tagetage (1½ etage). På baggrund heraf fandt Planklagenævnet ikke, at der var tale om usaglig forskelsbehandling af klageren.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 17. august 2020 om afslag på genoptagelse. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.