Afvisning af klage over Erhvervsministerens tilladelse til planlægning efter Planlovens § 11a, stk. 9

Sagen omhandler en klage over Erhvervsministerens tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone i Næstved Kommune, som danner grundlag for lokalplan nr. 105 og kommuneplantillæg nr. 18. Tilladelsen blev givet i henhold til Planloven § 11a, stk. 9 med henblik på etablering af et værksted ved Mogenstrup.

Baggrund for planlægningen

Næstved Kommune ansøgte den 15. april 2020 Erhvervsministeren om tilladelse til opførelse af et værksted uden direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse. Ministeren meddelte den 29. juni 2020 tilladelse til planlægning for et 71,6 ha stort areal, beliggende i det åbne land ca. 250 meter fra eksisterende byzone. På baggrund af denne tilladelse vedtog Næstved Kommune den 25. august 2020 endeligt lokalplan nr. 105 og kommuneplantillæg nr. 18.

Klagen fra beboere

En gruppe beboere uden for lokalplanområdet indgav den 26. september 2020 en fælles klage til Planklagenævnet. Klagen blev modtaget af nævnet den 19. oktober 2020. Hovedanførslen i klagen var, at Erhvervsministerens afgørelse var truffet på baggrund af urigtige oplysninger. Klagerne fremhævede især, at den oplyste afstand på 250 meter fra byzonen til den nye plangrænse var forkert, og at den reelle afstand var 780 meter. Dette skyldtes angiveligt et kraftigt el-kabel, der løber igennem området og forhindrer overbygning med skinner og strømførende luftledninger. Klagerne mente derfor, at princippet om "indefra og ud" i byudviklingen ikke var overholdt, og at ministeren havde truffet sin afgørelse på et fejlagtigt grundlag. De bestred også kommunens oplysning om, at arealet ikke kunne formindskes på grund af el-kablet, idet kablet to-deler området, og den østlige del ikke kan bebygges med værksted eller spor på grund af kablet, Fladsåen og et vådområde.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Erhvervsministerens tilladelse, da nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over ministerafgørelser.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det fremgår hverken af planloven eller anden lovgivning, at Planklagenævnet kan behandle klager over en ministers afgørelser. Dette inkluderer spørgsmål om, hvorvidt en ministers afgørelse er truffet på baggrund af urigtige oplysninger.

Afvisning af klagen

På baggrund af manglende kompetence afviste Planklagenævnet at behandle klagen over Erhvervsministerens tilladelse af 29. juni 2020. Nævnet bemærkede desuden, at selv hvis klagen skulle forstås som en klage over kommunens endelige vedtagelse af lokalplan nr. 105 og kommuneplantillæg nr. 18, kunne nævnet heller ikke tage stilling til den, da der ikke var gjort retlige klagepunkter gældende mod kommunens afgørelse.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.