Klage over påbud om lovliggørelse af skur i strid med lokalplan

Bornholms Regionskommune udstedte den 13. juli 2020 et påbud om fysisk lovliggørelse af et opført skur på ejendommen A1, 3730 Nexø. Ejeren af redskabsskuret klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 090, et sommerhusområde ved Snogebæk, specifikt i delområde A. Lokalplanen fastsætter i Lokalplan nr. 090 § 3.1 at området er et sommerhusområde, og i Lokalplan nr. 090 § 3.2 at delområde A enten kan anvendes som samlet feriehusbebyggelse eller udstykkes.

Bebyggelsens omfang og placering

Lokalplanen regulerer bebyggelsens omfang og placering. Ifølge Lokalplan nr. 090 § 4.2 er den maksimale bygningsstørrelse i delområde A, hvor der tillades samlet feriehusbebyggelse, 25 m² for op til 28 hytter. Alternativt kan hele området udstykkes. Lokalplan nr. 090 § 4.5 angiver, at der på den enkelte grund kun må opføres ét udhus på maksimalt 35 m².

Kommunens påbud var begrundet i, at det opførte redskabsskur var i strid med lokalplanens §§ 4.2 og 4.5. Kommunen vurderede, at delområde A anvendes til samlet feriehusbebyggelse, og at det derfor kun var muligt at opføre ét fælles udhus i delområdet på maksimalt 35 m². Redskabsskuret er 6 m² og opført på bagsiden af klagerens hytte, som er 25 m². Den samlede størrelse på 31 m² overskrider dermed den tilladte bygningsstørrelse på 25 m² for hytter i delområde A.

Klageren indgav klage den 16. juli 2020 med yderligere bemærkninger den 9. oktober 2020. Kommunen fremsatte bemærkninger til klagen den 9. oktober 2020.

Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på retlige spørgsmål, herunder om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, om kommunen havde hjemmel til at give påbud, og om klageren havde berettigede forventninger. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og kan tage stilling til kommunernes tilsynsafgørelser, herunder påbud om lovliggørelse, jf. Planloven § 51, stk. 1.

Afgrænsning af Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, da dette ikke vedrører retlige forhold. Ligeledes kunne klagen over vedtagelsen af lokalplanens § 4.5 ikke behandles, da klagefristen på 4 uger, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1 og Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2, var overskredet, idet lokalplanen blev vedtaget i februar 2017.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Nævnet vurderede, at det opførte redskabsskur på 6 m² ikke var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Dette skyldes, at klagerens hytte inklusive tilbygningen af redskabsskuret udgør 31 m², hvilket overskrider den maksimale bygningsstørrelse på 25 m² fastsat i lokalplanens § 4.2. Nævnet fandt, at lokalplanens § 4.5, der tillader et udhus på op til 35 m², regulerer opførelse af ny sommerhusbebyggelse i tilfælde af udstykning af området, og ikke den eksisterende samlede feriehusbebyggelse. Forholdet var således ikke i overensstemmelse med lokalplanen og krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 4.2, som regulerer bygningsstørrelse, ikke udgjorde en del af planens principper. Der var ingen henvisning til bestemmelsen i formålsbestemmelsen, og ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at bestemmelsen havde en sådan særlig betydning. Det er derfor muligt for kommunen at dispensere fra bestemmelsen efter en konkret vurdering, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser end dem, der er nævnt i stk. 1, kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Valg af lovliggørelsesmåde

Det følger af proportionalitetsprincippet, at kommunen har pligt til at vurdere muligheden for retlig lovliggørelse (dispensation) før en afgørelse om fysisk lovliggørelse træffes. Planklagenævnet fandt, at det var uklart, hvorvidt kommunen havde foretaget en vurdering af muligheden for retlig lovliggørelse, og det kunne ikke udelukkes, at kommunen havde været i retsvildfarelse om muligheden for dispensation. Påbuddet led derfor af en væsentlig mangel, som medførte, at det var ugyldigt.

Berettigede forventninger

Nævnet fandt, at klagerens forventning om, at redskabsskuret var lovligt opført, ikke var berettiget, selvom den var baseret på oplysninger fra ejendomsmægleren eller ejerforeningens vedtægter, da disse ikke kan tilsidesætte lokalplanens bestemmelser.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet ophævede Bornholms Regionskommunes påbud af 13. juli 2020 om fysisk lovliggørelse af skuret. Nævnet gjorde opmærksom på, at hvis kommunen behandler sagen igen, skal dette ske i overensstemmelse med, at kommunen skal vurdere muligheden for retlig lovliggørelse, før den eventuelt træffer en ny afgørelse om fysisk lovliggørelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.