Planklagenævnets afgørelse om dispensation til ståltrappe i Ærøskøbing

Ærø Kommune meddelte den 23. september 2020 dispensation fra lokalplan 9-9B, Bevaring af bygninger og bymiljø i den gamle del af Ærøskøbing, til bibeholdelse af en opført ståltrappe på ejendommen A1, 5970 Ærøskøbing. En lokal forening har klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandler primært spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde hjemmel til at give dispensationen i henhold til Planloven § 19.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen A1 er beliggende i Ærøskøbing og er omfattet af lokalplan 9-9B, som har til formål at bevare bygninger og bymiljø i den gamle del af byen. Lokalplanen indeholder detaljerede bygnings- og bevaringsmæssige bestemmelser for både eksisterende og ny bebyggelse. Den omstridte ståltrappe/brandtrappe giver adgang til boligarealet i tagetagen.

De relevante bestemmelser i lokalplanen er:

• Lokalplanens § 1: Fastlægger formålet med lokalplanen, herunder at bevare bygningernes oprindelige arkitektoniske og håndværksmæssige særpræg.
• Lokalplanens § 7.1: Bestemmer, at eksisterende bebyggelse kun må nedrives, ombygges eller ændres med Kommunalbestyrelsens tilladelse.
• Lokalplanens § 8.1: Fastlægger, at bygningers ydre som udgangspunkt ikke må ændres, og at renovering skal fastholde eller genskabe bygningernes oprindelige fremtræden.

Kommunens afgørelse og klagen

Ærø Kommune gav dispensation til bibeholdelse af ståltrappen. Selvom afgørelsen ikke specifikt nævnte den dispenserede bestemmelse, har kommunen efterfølgende oplyst, at dispensationen blev givet fra lokalplanens § 8.1. Klageren anførte, at lokalplanens formål er bevaring, og at de bebyggelsesregulerende bestemmelser er en del af lokalplanens principper, hvorfor kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensationen.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Ærø Kommunes dispensation til bibeholdelse af en opført ståltrappe. Nævnet har vurderet, om kommunen havde hjemmel til at give dispensationen i henhold til Planloven § 19.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. En dispensationsbestemmelse i en lokalplan giver mulighed for fravigelse af en lokalplanbestemmelse, og kommunens udnyttelse heraf skal ske efter procedurerne i Planloven § 19 og Planloven § 20 om naboorientering. Lokalplaner kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, så ændringer kræver tilladelse, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 18.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 7.1, jf. § 8.1, udgør en dispensationsbestemmelse i henhold til Planloven § 15, stk. 2, nr. 18. Dette betyder, at ændringer af bebyggelsens udvendige facade, herunder opførelse af en ståltrappe, kræver tilladelse/dispensation efter lokalplanen og dermed efter Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser. Når en lokalplan indeholder en dispensationsbestemmelse, er det forudsat, at der kan dispenseres, og en sådan dispensation er som udgangspunkt ikke i strid med planens principper.

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 7.1, jf. § 8.1, har karakter af en dispensationsbestemmelse. En dispensation efter denne bestemmelse er derfor ikke i strid med lokalplanens principper. På den baggrund konkluderede nævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanen. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ærø Kommunes afgørelse af 23. september 2020. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.