Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende taghældning i Slagelse Kommune

Slagelse Kommune meddelte den 17. august 2020 byggetilladelse til opførelse af et hobbyværksted/udhus på en ejendom i 4243 Rude. I den forbindelse blev der givet dispensation fra § 7.3 i lokalplan nr. 1135, Bevarende lokalplan for Bisserup, vedrørende taghældning. Kommunen traf samtidig en indirekte afgørelse om, at opførelsen i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen.

En genbo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede spørgsmål vedrørende projektets overensstemmelse med lokalplanen, herunder facadehøjde, taghældning, udhæng, byggeskik og bevaringsbestemmelser, samt kommunens hjemmel til at give dispensation.

Planklagenævnet behandlede specifikt, om forholdet var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanen. Desuden vurderede nævnet, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til Planlovens § 19. Andre klagepunkter, såsom udsigts- og skyggegener samt værditab, faldt uden for Planklagenævnets kompetence, da disse vedrører afgørelsens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold efter planloven. Planklagenævnets kompetence er fastsat i Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Slagelse Kommunes afgørelse står ved magt.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Planklagenævnet foretog en detaljeret vurdering af projektets overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser:

• Facadehøjde (§ 7.2): Nævnet fandt, at hobbyværkstedets facadehøjde var mindre end 3,5 meter, målt fra terræn til facadens skæring med tagfladen. Forholdet blev derfor anset for umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 7.2.
• Taghældning (§ 7.3): Da den ansøgte taghældning på 23 grader afveg fra lokalplanens krav om 45-50 grader, krævede dette dispensation efter Planlovens § 19.
• Bebyggelsens udseende (§ 8.1): Bestemmelsen om, at ny bebyggelse skal udformes "inden for rammerne af den stedlige byggetradition", blev fundet for uklar og upræcis til at kunne håndhæves. Derfor blev forholdet anset for umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 8.1.
• Tagudhæng (§ 8.3): Den del af taget, der ragede ud over gavlen, blev karakteriseret som en overdækning og ikke et tagudhæng i relation til lokalplanens § 8.3. Forholdet var derfor ikke i strid med denne bestemmelse.
• Bevaring (§ 8.6): Bestemmelsen i lokalplanens § 8.6, der er en dispensationsbestemmelse om bevaring af eksisterende bebyggelse, fandt ikke anvendelse på opførelse af et nyt hobbyværksted/udhus. Bestemmelsen i Planlovens § 15, stk. 2, nr. 18 omhandler bevaring af eksisterende bygninger. Forholdet blev derfor anset for umiddelbart tilladt.

Kommunens hjemmel til dispensation

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 7.3 om taghældning ikke udgjorde en del af planens principper. Dette skyldes, at der er tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er specifikt henvist til i formålsbestemmelsen, og der var ingen andre holdepunkter for, at den havde en særlig betydning som princip. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 7.3 i henhold til Planlovens § 19, stk. 1.

Selve den skønsmæssige afgørelse om dispensation kan ikke efterprøves af Planklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.