Afgørelse om dispensation til udstykning eller anlæg af terapihave i fredet område ændres til afslag

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 26. juli 2020, der meddelte dispensation til enten udstykning af en beboelsesejendom eller anlæg af en terapihave på matr. nr. F1, beliggende A1, 3070 Snekkersten, Helsingør Kommune. Ejendommen, der er cirka 200 ha, består af et skovbevokset område med to søer, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og er registreret som fredskov. Den er en del af en grøn kile gennem Helsingør og er fuldt omfattet af Naturklagenævnets fredning af kystkilen "Færgevejen" fra 2008.

Fredningens formål og bestemmelser

Fredningens formål er at sikre og beskytte kystkilen som et bynært, rekreativt grønt område, forbedre offentlighedens adgang, sikre geologiske, natur- og kulturhistoriske værdier samt forbedre levevilkårene for vildt dyre- og planteliv. Fredningsbestemmelserne (§ 2) indeholder forbud mod tilstandsændringer, der ikke styrker fredningens formål og naturindhold, samt forbud mod udstykning og placering af bygninger og faste anlæg. Offentligheden har adgang til offentligt ejede arealer i henhold til fredningens § 6.

Ansøgning og Fredningsnævnets afgørelse

Helsingør Kommunes ejendomscenter ansøgte om dispensation til to alternative projekter vedrørende ejendommens sydøstlige hjørne, hvor en forfalden beboelsesbygning og et udhus er placeret.

• Projekt 1: Udstykning af 1.500 m² omkring den eksisterende bebyggelse med henblik på salg som privat beboelsesejendom.
• Projekt 2: Udlån af samme areal til nonprofitorganisationen V1 til etablering af en terapihave for stressramte. Dette ville indebære nedrivning af den eksisterende bygning og opførelse af en mindre bygning (110 m²), udvidelse af parkeringsplads, bålplads og køkkenhave, samt afgrænsning af arealet med levende hegn.

Fredningsnævnet meddelte dispensation til begge projekter. For udstykningen lagde flertallet vægt på, at den eksisterende bygning kunne renoveres, og at et grundstykke på 1.500 m² ikke var unormalt stort. De bemærkede, at det var en principiel dispensation, og at endelig dispensation krævede et konkret udstykningsprojekt. Mindretallet stemte imod udstykningen med henvisning til det generelle udstykningsforbud og kommunens reducerede adgang til arealet efter salg. Vedrørende terapihaven lagde Fredningsnævnet vægt på, at den eksisterende bygning fortsat kunne anvendes til beboelse, at bygningsmassen ville blive reduceret, og at anvendelsen var i overensstemmelse med fredningens formål om offentlig adgang og ophold. Også her var der tale om en principiel dispensation.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Helsingør, påklagede afgørelsen den 19. august 2020. Klager anførte, at begge projekter var i strid med fredningens § 2, da de ikke styrkede fredningens formål eller naturindhold. Foreningen anså den eksisterende bygning for en ruin og ønskede, at den blev nedrevet, og området henlagdes som natur.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 26. juli 2020 om dispensation til udstykning af en beboelsesejendom eller anlæg af en terapihave til et afslag. Afgørelsen er truffet efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Spørgsmålet om principiel dispensation

Nævnet bemærkede indledningsvis, at naturbeskyttelsesloven ikke indeholder hjemmel til principiel dispensation af generel karakter. Dog fandt nævnet, at ansøgningsmaterialet og Fredningsnævnets bemærkninger var tilstrækkeligt præcise til at behandle afgørelsen som en dispensation til de ansøgte projekter som beskrevet i sagsmaterialet.

Afslag på udstykning til boligformål

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at den ansøgte udstykning ville stride mod fredningens formål. Nævnet lagde vægt på, at projektet ikke fremmede fredningens formål og samtidig stred mod et direkte forbud mod udstykning og mod tilstandsændringer, der ikke styrker fredningens formål og naturindhold. En udstykning til privat eje ville desuden medføre en indskrænkning af det offentligt tilgængelige område, da offentligheden ifølge fredningsbestemmelserne har ret til at færdes på offentligt ejede arealer, men ikke på privatejede.

Afslag på anlæg af terapihave

Nævnet fandt også, at anlæg af en terapihave ville stride mod fredningens formål. Dette skyldtes, at arealet ifølge ansøgningen skulle afgrænses helt med f.eks. levende hegn og være forbeholdt V1, hvilket strider mod fredningens formål om sikring og forbedring af offentlighedens adgang samt mod forbuddet mod udsigtshæmmende beplantning. Desuden vurderede nævnet, at projektet ikke styrkede fredningens formål eller naturindhold og dermed stred mod forbuddet mod tilstandsændringer i fredningens § 2.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.