Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Slagelse Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud i sag om lavfrekvent støj

En klager indbragte en sag for Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende lavfrekvent støj og vibrationer i sin bolig i Korsør. Klageren oplevede gener døgnet rundt og mente, at Slagelse Kommune ikke havde behandlet sagen korrekt, da de ikke foretog målinger inde i boligen. Klagerens ejendom ligger cirka 600 meter fra Korsør Havn og 1,6 km fra et fjernvarmeanlæg.

Slagelse Kommune havde den 29. juli 2020 truffet afgørelse om ikke at meddele påbud i sagen. Kommunen havde den 16. december 2019 modtaget klagen og foretog den 16. januar 2020 et udendørs tilsyn, hvor de ikke kunne konstatere lavfrekvent støj eller vibrationer. Efter yderligere klager foretog kommunen en vejledende måling i området den 20. april 2020, men kunne heller ikke her konstatere lavfrekvent støj.

Kommunens vurdering

Slagelse Kommune bemærkede, at det ikke var formålstjenstligt at måle inde i klagers bolig, da de vurderede, at den lavfrekvente støj og vibrationerne skulle komme udefra. Da kommunen ikke kunne lokalisere eller konstatere lavfrekvent støj i området omkring ejendommen, undlod de at meddele påbud. Afgørelsen var meddelt efter Miljøbeskyttelsesloven § 42 og kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter Miljøbeskyttelsesloven § 91.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Slagelse Kommunes afgørelse af 29. juli 2020 om ikke at meddele påbud om vibrationer og lavfrekvent støj. Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse var truffet som et led i dens tilsynsvirksomhed, idet den indeholdt en konstatering af, at der ikke var ulovlige forhold på ejendommen.

Juridisk grundlag for afvisning

Afgørelser om ikke at gøre mere for at opspore en kilde anses for truffet efter Miljøbeskyttelsesloven § 85. Ifølge Miljøbeskyttelsesloven § 85, stk. 2 kan sådanne afgørelser ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet bemærkede, at en eventuel klage over kommunens tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven skulle rettes til Ankestyrelsen.

Vejledning om målinger

Miljø- og Fødevareklagenævnet henviste desuden til Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”, som fastslår, at lavfrekvent støj skal måles indendørs i den berørte bolig for at opnå den bedste sammenhæng mellem måleresultat og oplevet gene, samt at det er vanskeligt at måle lavfrekvent støj udendørs.

Afgørelsens konsekvenser

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.