Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over råstofindvindingstilladelse på Læsø

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Region Nordjyllands tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på Læsø. Tilladelsen, der blev meddelt den 6. august 2020, omfatter indvinding af 8.000 m3 sand over en periode på et år på et 0,3 ha stort areal. Indvindingen sker med hjemmel i Råstoflovens § 7, stk. 1 og er beliggende uden for et udlagt graveområde i Region Nordjyllands råstofplan 2016. Regionen vurderede, at indvindingen var af begrænset omfang og tid, og at der ikke var andre arealinteresser, der talte imod projektet, som er forbundet med et konkret anlægsprojekt.

Klagerens anbringender

En omboende klagede den 16. august 2020 over tilladelsen. Klageren anførte, at den sø, der etableres efter råstofindvindingen, ville medføre væsentlige insektgener for de omkringboende. Desuden frygtede klageren, at transport af de opgravede råstoffer via en smal offentlig vej, kun 5 meter fra klagerens hus, ville medføre tung trafik og væsentlige rystelser. Klagerens hus havde tidligere lidt sætningsskader fra landbrugsmaskiner, og der var bekymring for yderligere skader.

Sagens baggrund og placering

Det fremgår af sagen, at klagerens bolig er beliggende cirka 300 meter fra indvindingstilladelsens areal. Efterbehandlingen af arealet inkluderer etablering af en sø, hvortil Læsø Kommune allerede den 7. juni 2016 havde meddelt landzonetilladelse. Denne landzonetilladelse blev stadfæstet af Planklagenævnet den 16. oktober 2018.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Region Nordjyllands tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer. Afvisningen skete med henvisning til, at klageren ikke havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i afgørelsen, som krævet i Råstoflovens § 15, stk. 1, nr. 7.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet foretog en konkret vurdering af klageberettigelsen og lagde vægt på følgende forhold:

• Klagerens bolig er beliggende 300 meter fra indvindingstilladelsens areal og den efterfølgende etablering af en sø.
• Råstofindvindingens areal og aktivitetens omfang er beskedent.

Nævnet bemærkede, at en rent ideel eller almindelig interesse ikke kan begrunde klageberettigelse. Det er en betingelse, at den pågældende interesse er værnet i råstofloven. Råstoflovens § 3 opregner udtømmende de interesser, der kan varetages efter loven, og denne bestemmelse omfatter ikke regulering af trafikale hensyn. Derfor kunne klagerens interesse i at undgå skader på ejendommen som følge af forbipasserende færdsel på offentlig vej ikke medføre klageberettigelse efter råstofloven.

Afgørelse og gebyr

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr til klageren, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Tilladelsen til råstofindvinding bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, jf. Råstoflovens § 10, stk. 7. Tilladelsens varighed på et år regnes tilsvarende fra datoen for denne afgørelse.