Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 511.03, Boliger i Ammendrup Park ved Helsinge - manglende overholdelse af høringsregler

Gribskov Kommune traf den 8. juni 2020 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 511.03, Boliger i Ammendrup Park ved Helsinge. Lokalplanen blev endeligt vedtaget den 4. august 2020. En nabo til planområdet indgav klage over både screeningsafgørelsen og planvedtagelsen. Planklagenævnet behandlede en række spørgsmål i sagen, herunder om planvedtagelsen var i strid med reglerne om bilag IV-arter, om der skulle have været foretaget en miljøvurdering, og om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt.

Planområdet, der er ca. 21,5 ha stort og ligger i byzone syd for Helsinge by, er karakteriseret som et mosaiklandskab. Området var tidligere omfattet af lokalplan nr. 106.05 fra 2006, som ændrede dets status fra landzone til byzone og muliggjorde etablering af et nyt boligområde. Ved tidspunktet for vedtagelsen af lokalplan nr. 511.03 var der endnu ikke påbegyndt byggearbejde i området.

Ændringer i lokalplan nr. 511.03

Den nye lokalplan nr. 511.03 indeholdt 15 ændringer i forhold til den tidligere gældende lokalplan, herunder:

• Ændring af minimumskrav til grundstørrelse for dobbelthuse, rækkehuse mv. fra min. 200 m² til min. 100 m², og for fritliggende enfamilieshuse fra 500 m² til 600 m².
• Fjernelse af krav om grundstørrelse på minimum 1.000 m² i to delområder (C1 og C2).
• Mulighed for både tæt-lav og åben-lav bebyggelse i alle delområder, hvor den tidligere plan havde specifikke begrænsninger.
• Mulighed for terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter.
• Mindre justeringer i afgrænsningen af delområder og grønne kiler, herunder udvidelse af et delområde.
• Mulighed for at anlægge veje og stier med andet end asfalt.
• Fjernelse af krav om etablering af stamvejen med knæk for hver 100 meter og overkørsel til offentligt stisystem.

I forbindelse med planvedtagelsen blev der udarbejdet en miljøscreening i juni 2020 og en støjvurdering i juni 2020. Kommuneplan 2013-2025 var gældende ved lokalplanens vedtagelse, men er siden afløst af kommuneplan 2021-2033.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan ikke vurdere, om en plans indhold er hensigtsmæssigt. Klagepunkter vedrørende krav om økonomisk garanti efter Planloven § 13, stk. 4 blev afvist, da de ikke vedrørte den påklagede afgørelse. Sagen blev behandlet efter Miljøvurderingsloven fra 2018, da screeningsafgørelsen blev truffet i juni 2020.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes screeningsafgørelse om, at lokalplan nr. 511.03 ikke skulle miljøvurderes. Dog ophævede nævnet lokalplan nr. 511.03, da planlovens høringsregler ikke var overholdt, hvilket betyder, at lokalplanen ikke længere er gældende.

Vurdering af miljøscreening og obligatorisk miljøvurdering

Planklagenævnet fandt, at det planlagte var omfattet af bilag 2, pkt. 10, litra b, i Miljøvurderingsloven om anlægsarbejder i byzone. Et flertal på 9 medlemmer vurderede, at planforslaget faldt ind under Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1, da det kun indeholdt mindre ændringer i forhold til den eksisterende planlægning. Flertallet lagde vægt på, at anvendelsesmulighederne for området ikke ændredes væsentligt, og at lokalplanen indeholdt bestemmelser til at mindske miljømæssige påvirkninger. Et mindretal på 2 medlemmer mente, at en ny miljøvurdering burde have været foretaget på grund af forældet materiale og de 15 markante ændringer. Flertallets vurdering blev afgørende.

Indholdet af kommunens miljøscreening

Nævnet vurderede, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at foretage en vurdering af eventuelle påvirkninger af bilag IV-arter (markfirben) og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at lokalplanen ikke ville medføre en indvirkning på disse arter. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var registreret sådanne arter i eller nær planområdet, og at lokalplanen udlagde grønne kiler som spredningskorridorer. Klagerens anbringende om forældet materiale kunne ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår påvirkning af fugle (agerhøns og rovfugle) og andet dyreliv (harer og snog), fandt Planklagenævnet, at kommunen ikke var forpligtet til at foretage en detaljeret vurdering i miljøscreeningen, da der ikke var oplysninger om særligt egnede yngle- eller rastesteder, og planen ikke forudsatte fældning af redetræer. Nævnet bemærkede, at en miljøscreening er en oversigtlig vurdering, der ofte kan baseres på eksisterende registre og oplysninger, jf. Miljøvurderingsloven § 10.

Vedrørende landskab og visuel påvirkning fandt nævnet, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Selvom terrænregulering tillades i videre omfang, tilstræbes jordbalance, og området er allerede præget af bymæssig bebyggelse. Klagerens anbringende om manglende kortmateriale blev afvist, da kortbilag med terrænkoter fremgik af lokalplanen.

For rekreative værdier fandt nævnet, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Lokalplanen sikrer adgang til grønne områder og kiler, hvilket vurderes at have en positiv betydning for rekreative miljøer.

Med hensyn til trafiksikkerhed og -støj fandt nævnet, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. En støjundersøgelse viste, at dele af området var udsat for trafikstøj over vejledende grænseværdier, hvilket førte til krav om støjafværgende foranstaltninger i Lokalplanens § 12.4. Nævnet kunne ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af fjernelse af krav om overkørsel til offentligt stisystem, da dette ikke var et retligt spørgsmål.

Inddragelse af offentligheden

Lokalplanforslaget havde været fremlagt offentligt i 2 uger (8. juni til 22. juni 2020). Et enstemmigt Planklagenævn fandt, at der samlet set ikke var tale om et lokalplanforslag af mindre betydning, jf. Planloven § 24, stk. 6. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanen indeholdt ændringer på mere end 15 punkter, herunder ændringer af grundstørrelser, mulighed for tæt-lav bebyggelse i alle delområder og udvidelse af et delområde. Disse ændringer gjorde forslaget komplekst og ikke let forståeligt for offentligheden. Kommunens afgørelse var derfor behæftet med en retlig mangel, da høringsperioden kun var 2 uger i stedet for de krævede mindst 4 uger, jf. Planloven § 24, stk. 5 og Planloven § 24, stk. 7.

Et flertal på 8 medlemmer fandt, at tilsidesættelse af planlovens regler om inddragelse af offentligheden udgjorde en væsentlig mangel, hvorfor lokalplan nr. 511.03 blev ophævet som ugyldig. Et mindretal på 3 medlemmer mente, at manglen ikke var væsentlig nok til at medføre ugyldighed, da det ikke var sandsynligt, at lokalplanen ville have fået et andet indhold med en længere høringsperiode. Flertallets afgørelse blev truffet.

Øvrige klagepunkter

• Forholdet mellem tidligere og ny lokalplan: Nævnet fandt, at det udtrykkeligt fremgik af den nye lokalplan, hvilke dele af den tidligere gældende lokalplan, der udgik og ændredes. Nævnet havde ikke kompetence til at vurdere hensigtsmæssigheden af planens indhold.
• Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn: Nævnet fandt, at lokalplanens formål om at fastlægge områdets anvendelse til varieret boligbebyggelse med rekreative områder var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Der var ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn.
• Lokalplanens redegørelse: Nævnet fandt, at lokalplan nr. 511.03 indeholdt en redegørelse i overensstemmelse med Planloven § 16, stk. 1, da den beskrev formålet med opdateringen og forholdet til anden planlægning.
• Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan: Nævnet fandt, at lokalplanen var i overensstemmelse med kommuneplan 2013-2025. Kommuneplanens retningslinjer var ikke formuleret så klart, at der kunne udledes konkrete krav, som lokalplanen stred imod, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.
• Forholdet mellem lokalplan og Lokal Agenda 21: Nævnet bemærkede, at en Lokal Agenda 21-strategi, som kommunen skal udarbejde efter Planloven § 33 a, ikke er bindende for lokalplanlægningen. Planloven § 13, stk. 1 indeholder ikke en bestemmelse om, at en lokalplan skal være i overensstemmelse med kommunens Lokal Agenda 21.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret for klagen over planvedtagelsen tilbagebetales, mens gebyret for klagen over screeningsafgørelsen ikke tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.