Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til opstilling af bord-/bænkesæt inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 9. juli 2020, som gav dispensation til opstilling af bord-/bænkesæt inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [F1] Højerup By, Højerup, i Stevns Kommune. Ejendommen, der er nyerhvervet af en frivillig forening, er beliggende i landzone og ligger i første række til kysten, fuldt ud inden for strandbeskyttelseslinjen. Området er åbent, næsten ubebygget og grænser op til en stejl kystskrænt på Stevns Klint. Dele af matriklen er registreret som § 3-beskyttet overdrev og er omfattet af et fredningsforslag for Stevns Klint. Ejendommen er desuden beliggende op til Natura 2000-område nr. 206 Stevns Rev.

Kystdirektoratets oprindelige afgørelse

Kystdirektoratet havde meddelt dispensation til placering af nogle af de eksisterende 20 bord-/bænkesæt, som hidtil har været placeret på nabomatriklen ved [V2]. Disse sæt er flytbare og opbevares indendørs om vinteren. Direktoratet lagde til grund, at de eksisterende sæt var lovligt placeret, da de ikke blev påtalt i en tidligere sag. Kystdirektoratet vurderede, at opstillingen af bord-/bænkesættene var en beskeden foranstaltning, der ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af kystlandskabet, i overensstemmelse med lovbemærkningerne til "Kystloven", som tillader mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet inden for strandbeskyttelseslinjen.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Stevns, påklagede afgørelsen den 4. august 2020. Klager anførte, at dispensationen burde have vilkår om præcis placering og antal, samt at sættene skulle fastgøres til jorden for at forhindre flytning. Klager bestred også lovligheden af de eksisterende bord-/bænkesæt på nabomatriklen, da der ikke var meddelt dispensation for disse. Endvidere blev det anført, at huller i læhegnet, der muliggør transport af sættene, krævede dispensation, og at fredningssagen samt § 3-beskyttelsen af overdrevet begrænsede mulighederne for placering.

Kystdirektoratets bemærkninger til klagen

Kystdirektoratet bemærkede, at fjernelse af dele af læhegnet ikke udgjorde en tilstandsændring efter Naturbeskyttelsesloven og derfor ikke krævede dispensation. Direktoratet afviste desuden kompetence til at varetage reglerne i Naturbeskyttelseslovens § 3 eller reglerne om fredning. Kystdirektoratet fastholdt, at de eksisterende bord-/bænkesæt var lovlige baseret på tidligere afgørelser og praksis, og at fast forankring af bord-/bænkesæt ikke er et standardvilkår for dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse og kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at nævnet ikke har kompetence til at føre tilsyn med overholdelsen af Naturbeskyttelsesloven, men kun kan tage stilling til konkrete afgørelser i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 78. Nævnet afviste at behandle spørgsmålet om lovligheden af de eksisterende bord-/bænkesæt og hullerne i læhegnet på grund af myndighedspassivitet. Ligeledes havde nævnet ikke kompetence til at tage stilling til dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 eller fredningsforslaget, da der ikke forelå en afgørelse herom fra en kompetent myndighed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse af 9. juli 2020 om dispensation til opstilling af bord-/bænkesæt inden for strandbeskyttelseslinjen til et afslag.

Begrundelse for afslag

Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, og Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, som kun tillader dispensation i særlige tilfælde. Formålet med bestemmelsen er at friholde strandene og de kystnære områder for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Bestemmelsen administreres meget restriktivt.

Nævnet vurderede, at den ansøgte opstilling af bord-/bænkesæt, uden fastlæggelse af konkret antal eller placering, indebar så væsentlige ændringer i den hidtidige benyttelse og oplevelse af det kystnære og åbne areal, at det ikke kunne rummes inden for den gældende praksis for beskedne faciliteter til støtte for friluftslivet. Nævnet lagde vægt på arealets kystnære og åbne karakter, og at placeringen ville påvirke oplevelsen af området negativt. Der var ikke fremlagt oplysninger, der viste, at der var tale om et særligt tilfælde, som kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Nævnet bemærkede desuden, at der var tilstrækkeligt med velegnede muligheder for at placere bord-/bænkesæt på arealerne nord for den omhandlede matrikel.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.