Afslag på klage over afgørelse om erhvervsmæssig udlejning af to store sommerhuse

Sagen omhandler en klage over Erhvervsstyrelsens afgørelse, der fastslog, at udlejningen af to sommerhuse i henholdsvis Vejby og Tisvildeleje var erhvervsmæssig, og samtidig meddelte afslag på tilladelse hertil. Ejeren af sommerhusene havde klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.

De pågældende ejendomme

Sagen vedrører to store sommerhuse:

• Et sommerhus i Vejby på 298 m² med plads til 24 personer.
• Et sommerhus i Tisvildeleje på 237 m² med plads til 18 personer.

Afstanden mellem de to sommerhuse er ca. 2,5 km.

Erhvervsstyrelsens afgørelse

Erhvervsstyrelsen vurderede, at udlejningen af hvert sommerhus havde en professionel karakter og ikke var et reelt supplement til ejerens eget brug. Styrelsen lagde vægt på:

• Sommerhusenes store kapacitet og faciliteter.
• Lejeindtægternes størrelse og udlejningens omfang.
• Husenes beliggenhed i områder med andre store, ensartede sommerhuse, der også blev udlejet intensivt.

På denne baggrund afslog styrelsen at give tilladelse til erhvervsmæssig udlejning, med henvisning til en restriktiv praksis.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at sommerhusene var erhvervet til privat brug med familie og venner, og at udlejningen kun var et supplement. Ejerskabet af to huse skyldtes en skilsmisse, og det var hensigten at sælge det ene. Klageren mente desuden, at udlejningen skete med et økonomisk tab, og at husenes størrelse og faciliteter afspejlede personlige ønsker.

Planklagenævnet stadfæstede Erhvervsstyrelsens afgørelse og gav ikke medhold i klagen. Nævnet fandt, at udlejningen af begge sommerhuse var erhvervsmæssig og krævede tilladelse.

Nævnets vurdering af erhvervsmæssig udlejning

Et enstemmigt nævn konkluderede, at udlejningen var erhvervsmæssig i henhold til Sommerhusloven § 1, stk. 1, nr. 1. Nævnet foretog en samlet vurdering og lagde afgørende vægt på følgende forhold:

• Ejerskab af to store sommerhuse: Klageren ejede to sommerhuse med meget høj kapacitet.
• Tæt beliggenhed: Husene lå med kort afstand til hinanden.
• Professionelt præg: Kombinationen af størrelse, indretning og det faktum, at begge huse blev udlejet, gav udlejningen et professionelt præg.
• Formålet med erhvervelsen: Nævnet fandt, at udlejning måtte antages at have været et væsentligt formål med købet, og at udlejningen derfor ikke kunne anses som et reelt supplement til ejerens egen brug, uanset omfanget af ejerens private ophold.

Et flertal i nævnet understregede, at vurderingen altid skal være konkret og baseret på en samlet afvejning af flere faktorer, herunder om udlejningen har en professionel karakter. Et mindretal mente, at 2 ugers egen brug som udgangspunkt burde være tilstrækkeligt til, at udlejningen ikke ansås for erhvervsmæssig, medmindre særlige omstændigheder som i denne sag talte imod.

Afslag på tilladelse til erhvervsmæssig udlejning

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Erhvervsstyrelsens afslag på tilladelse efter Sommerhusloven § 2, stk. 1. Nævnet henviste til lovens forarbejder, som forudsætter, at tilladelser kun meddeles i stærkt begrænset omfang. Der var ikke oplysninger i sagen, der kunne begrunde en fravigelse fra denne restriktive praksis.