Planklagenævnets afgørelse om ophævelse af Ballerup Kommunes afgørelse vedrørende hegn

Ballerup Kommune traf den 24. juni 2020 en afgørelse vedrørende et opført hegn på ejendommen [adresse1], baseret på en tinglyst servitut fra 1961. Servitutten, specifikt § 7f, foreskriver, at hegn mod vej skal være levende hegn, plantet mindst 30 cm bag vejgrænsen og aldrig vokse ud over vejarealet.

Baggrund for kommunens afgørelse

Kommunen modtog den 8. maj 2020 en klage over et opført plankeværk på ca. 1,8 m i vejskel på ejendommen. Kommunen kontaktede herefter klageren og henviste til servituttens krav om levende hegn. Klageren indsendte en redegørelse den 24. maj 2020, hvori det fremgik, at der var plantet en levende hæk mellem plankeværket og vejen. Derudover havde klageren og kommunen telefonisk drøftet sagen.

Kommunens afgørelse

Ballerup Kommune afgjorde, at det opsatte hegn ikke var i overensstemmelse med servitutten. Kommunen konstaterede, at der var et fast hegn 30 cm fra vejskel med en tynd og lille hæk foran. Afgørelsen krævede, at hækken skulle flyttes, så den overholdt deklarationens bestemmelse om placering 30-50 cm fra vejskel, og at hegnet skulle fremstå grønt mod vej, suppleret med yderligere beplantning. Det faste hegn skulle flyttes ind på egen grund i en passende afstand fra hækken for at sikre optimale vækstvilkår. Arbejdet skulle udføres inden 1. september 2020. Begrundelsen var, at hegnet ikke gav det ønskede grønne udtryk, og at hækken ikke havde optimale vækstvilkår.

Klagen til Planklagenævnet

Ejeren af ejendommen klagede den 19. juli 2020 til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, at kommunen ikke havde overholdt forvaltningslovens regler om partshøring, og at det var uklart, hvor hegnet skulle placeres. Klageren bestred, at de telefoniske samtaler skulle betragtes som partshøring.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at hovedformålet med servitutten var at bevare det grønne udtryk, og at det massive plankeværk forhindrede dette. Kommunen henviste til, at den nuværende hæk ikke havde optimale vækstvilkår, da den var plantet for tæt på det faste hegn. Kommunen anførte desuden, at der ikke havde været tvivl om, at klagerens redegørelse var en del af partshøringen, og at der havde været løbende telefonisk kontakt.

Planklagenævnet ophævede Ballerup Kommunes afgørelse af 24. juni 2020 vedrørende det opførte hegn. Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse var ugyldig, da den ikke opfyldte forvaltningslovens mindstekrav til en begrundelse.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet opfattede servitutten som en privatretlig servitut, der kan håndhæves efter Planloven § 43, da den vedrører forhold, der kan optages i en lokalplan, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 10. Kommunen beslutter selv, om den ønsker at anvende Planloven § 43 til håndhævelse.

Manglende hjemmelshenvisning

Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse af 24. juni 2020 ikke indeholdt tilstrækkelig information om hjemlen for afgørelsen. Det fremgik ikke klart, om kommunen havde ønsket at anvende Planloven § 43 med henblik på offentligretlig håndhævelse af servitutten. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Da afgørelsen ikke opfyldte dette krav, blev den ophævet som ugyldig.

Konsekvenser af afgørelsen

Planklagenævnet tog ikke stilling til de resterende klagepunkter, da afgørelsen allerede var ugyldig på grund af den manglende begrundelse. Hvis kommunen fortsat ønsker at modsætte sig det opførte hegn, må den beslutte, om den ønsker at søge servitutbestemmelsen håndhævet efter Planloven § 43, såfremt betingelserne er opfyldt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til indbetalerens NemKonto.