Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en nigeriansk kvinde (ansøger 1) og hendes barn (ansøger 2), der ansøgte om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til kvindens ældre datter (referencen), som er herboende med sin far.
Ansøger 1 og referencen opholdt sig oprindeligt sammen i Danmark frem til september 2017. På dette tidspunkt forlod ansøger 1 Danmark og opholdt sig efterfølgende i både Tyskland og Frankrig. I mellemtiden blev referencen i Danmark hos sin far og opnåede i 2019 opholdstilladelse som familiesammenført barn. Under opholdet i Frankrig i 2018 fødte ansøger 1 sit andet barn, ansøger 2.
I 2020 indrejste ansøger 1 igen i Danmark, hvor hun opholdt sig ulovligt og ansøgte om opholdsret efter EU-reglerne, hvilket blev afslået. I juni 2021 indgav både ansøger 1 og ansøger 2 ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens regler om ganske særlige grunde.
Ansøger 1 gjorde gældende, at hendes udrejse i 2017 skyldtes voldelige konflikter med referencens far, og at hun efterfølgende havde forsøgt at opretholde kontakt med sine børn. Der blev fremlagt en privat samværsaftale fra 2020 samt en udtalelse fra børnenes institution, der beskrev børnenes savn efter deres mor.
Der opstod imidlertid tvivl om flere faktiske forhold i sagen:
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til begge ansøgere.
Nævnet vurderede, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Nævnet lagde afgørende vægt på:
For så vidt angår ansøger 2, blev ansøgningen afslået efter både Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2 og Udlændingeloven § 9 c, stk. 1 med følgende begrundelser:
| Punkt | Vurdering |
|---|---|
| Tilknytning | Barnet er født i Frankrig og har altid boet med sin mor, som er den primære omsorgsperson. |
| Faderskab | Nævnet kunne ikke lægge den private DNA-test til grund, da der ikke var foretaget identitetssikring af de testede personer, og oplysningerne stred mod barnets franske fødselsattest. |
| Enhed | Barnet vil ikke være uden omsorgspersoner ved udrejse, da hun følges med sin mor til Nigeria. |
Nævnet konkluderede, at hverken hensynet til familiens enhed, barnets tarv eller FN's Børnekonvention tilsagde en opholdstilladelse, da de særlige betingelser for familiesammenføring uden for de almindelige regler ikke var opfyldt.
Udlændingenævnet præciserer praksis for opholdstilladelse til forældre fra tredjelande med danske børn efter en dom fra EU-Domstolen og undersøger mulighederne for genoptagelse af sager.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagen drejer sig om tre congolesiske statsborgere, født i henholdsvis 2000, 2002 og 2004, der ansøgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring med en herboende kvinde. Den herboende kvinde oplyste i ansøgningsmaterialet, at hun var børnenes biologiske faster, og at børnenes forældre var blevet dræbt på et ikke nærmere angivet tidspunkt.
Under sagens behandling opstod der væsentlig tvivl om de biologiske relationer. Den herboende kvinde havde i forbindelse med sin egen asylsag hos FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) oplyst, at hendes bror – som nu blev udlagt som børnenes fader – var blevet dræbt i Congo i 1987. Da de tre ansøgere er født i perioden 2000-2004, var der en uoverensstemmelse på mindst 13 år mellem den oplyste død og børnenes fødsel.
En omfattende rapport fra VIVE giver ny viden om genopdragelsesrejser og de komplekse motiver, der ligger bag, fra kontroltab til sociale udfordringer.
En ny kvalitativ undersøgelse belyser de komplekse motiver bag skadelige udlandsophold og udfordringerne med at hjælpe berørte børn og unge hjem.
Kvinden forsøgte at forklare denne diskrepans ved at henvise til lokale navneskikke. Hun anførte:
Det fremgår af sagen, at børnene har opholdt sig i Congo efter forældrenes død, hvor de har været under opsyn af naboer. Der blev desuden fremlagt oplysninger om, at børnene har andre nære familiemedlemmer i regionen, herunder en morbroder i Kenya samt en farmoder og øvrige slægtninge i nabolandet Burundi. Spørgsmålet for myndighederne var, om der forelå et dokumenteret slægtskab eller særlige grunde til at give opholdstilladelse som nærmeste familie i henhold til Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 3.
Sagen omhandler to somaliske statsborgere, der på ansøgningstidspunktet var henholdsvis otte og ni år gamle. De søgte i ...
Læs mereSagen vedrører en familie på seks personer fra Eritrea – to forældre og fire søskende – der søgte om familiesammenføring...
Læs mereLov om ændring af reglerne for bortfald af opholdstilladelse ved genopdragelsesrejser og adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus
