Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en thailandsk statsborger, som i maj 2015 opnåede opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægtefællesammenføring efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1. Opholdstilladelsen var gjort betinget af, at klageren skulle bestå en danskprøve på A1-niveau eller en tilsvarende prøve på et højere niveau inden for en fastsat frist, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 30.
Klageren blev tilmeldt folkeregisteret i juni 2015, hvilket betød, at fristen for at bestå den påkrævede danskprøve udløb i december 2015. Selvom klageren deltog i sprogundervisning, aflagde hun først den nødvendige prøve i marts 2016, hvilket var tre måneder efter fristens udløb.
Klageren har over for myndighederne anført følgende til støtte for, at opholdstilladelsen ikke bør inddrages:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, hvorvidt overskridelsen af fristen for at bestå danskprøven skal føre til inddragelse af opholdstilladelsen, og om der foreligger særlige personlige forhold, herunder hensynet til barnets tarv og familiens enhed, der kan tale imod en inddragelse.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse.
Nævnet lagde vægt på, at betingelsen for opholdstilladelsen ikke var opfyldt, da danskprøven på A1-niveau ikke var bestået inden for den fastsatte frist i december 2015.
Udlændingenævnet vurderede, at der ikke forelå omstændigheder, der gjorde inddragelsen særligt belastende jf. Udlændingeloven § 19, stk. 7, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1:
| Vurderingspunkt | Nævnets bemærkninger |
|---|---|
| Opholdets varighed | Klageren havde kun haft ophold i Danmark siden 2015 (ca. 2 år på afgørelsestidspunktet). |
| Tilknytning til arbejdsmarkedet | Klageren blev anset for at have en begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked. |
| Barnets tarv og familiens enhed | Inddragelsen blev ikke anset for at tilsidesætte hensynet til barnet eller familien, da familien kunne udøve deres samliv i Thailand. |
| Socioøkonomiske forhold | Generelt dårlige sociale eller økonomiske forhold i hjemlandet udgør ikke en hindring for inddragelse. |
Nævnet konkluderede, at de økonomiske forpligtelser i Danmark og den verserende sag om barnets ophold ikke udgjorde tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at fravige kravet om rettidig beståelse af danskprøven.
Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet har i fællesskab udarbejdet et notat om beskyttelsen af udlændinges privat- og familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN´s konventioner om menneskerettigheder.

Denne sag vedrører en uruguayansk statsborger, der i december 2012 fik meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægtefællesammenføring. Opholdstilladelsen var dog betinget af et specifikt sprogkrav, som klageren skulle opfylde inden for en fastsat tidsramme.
I medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 og Udlændingeloven § 9, stk. 30 blev det stillet som krav, at klageren skulle bestå en danskprøve på A1-niveau eller en tilsvarende prøve på et højere niveau. Fristen for at bestå denne prøve var oprindeligt fastsat til september 2013.
Klageren anførte i sagen, at hun havde gennemført og bestået modultest på Dansk Uddannelse 3, modul 1-3. Det kom dog frem, at den formelle danskprøve på A1-niveau først blev bestået i december 2014, hvilket var over et år efter den oprindelige frist.
En del indvandrere og flygtninge mangler mulighed for at tale dansk i hverdagen. Arbejdet kan være et oplagt sted at øve sig, men det kræver ofte støtte fra ledere og kollegaer.
Udlændingenævnet har afgjort, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt først kan opnå familiesammenføring efter ét år.
Klageren og hendes herboende ægtefælle fremførte flere argumenter mod en inddragelse af opholdstilladelsen:
Sagens kerne var, om overskridelsen af fristen for danskprøven skulle føre til inddragelse, eller om klagerens personlige forhold og tilknytning til Danmark talte afgørende imod dette.

Sagen omhandler en kvindelig statsborger fra Kosovo, der i juli 2012 fik meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund...
Læs mere
Sagen omhandler en russisk kvinde, der i juli 2012 fik meddelt opholdstilladelse i Danmark efter [Udlændingeloven § 9, s...
Læs mere