Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Jyllands-Posten A/S klagede over, at Århus Kommune ikke havde gennemført et EU-udbud af kommunens samlede lokale annoncering for 1999. Værdien af annonceringen oversteg tærskelværdien i Tjenesteydelsesdirektivet (direktiv 92/50 som ændret ved direktiv 97/52).
Århus Kommune indrykker årligt annoncer for et betydeligt beløb, primært fordelt på stillingsannoncer og kommuneinformation. Kommunen havde indgået pris- og rabataftaler med Århus Stiftstidende/Århus Onsdag, hvilket i praksis betød, at kommuneinformation udelukkende blev indrykket her.
I 1998 lancerede Jyllands-Posten en lokal udgivelse, "JP Århus", og forsøgte uden held at indgå en aftale med kommunen om annoncering. Da kommunen indgik nye aftaler med konkurrenten og meddelte, at et eventuelt udbud tidligst kunne forventes i 2001, indgav Jyllands-Posten en klage.
Sagens dokumenter vedrørende kommunens prisaftaler var i medfør af Forvaltningsloven § 15, stk. 1 undtaget fra Jyllands-Postens aktindsigt.
Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at give Jyllands-Posten medhold og tog derfor ikke klagen til følge.
Afgørelsen beroede på en fortolkning af begrebet "Reklamevirksomhed" i Tjenesteydelsesdirektivets bilag I A, kategori 13. Klagenævnet vurderede, at denne kategori, med henvisning til det internationale CPC-glossar, dækker over ydelser, som typisk udføres af reklamebureauer, såsom planlægning, udarbejdelse og formidling af reklamer.
Nævnet konkluderede, at den blotte optagelse og indrykning af færdige annoncer i et medie ikke er omfattet af denne definition. Derfor var ydelsen ikke underlagt den fulde udbudspligt i henhold til Tjenesteydelsesdirektivets artikel 8. Som en konsekvens heraf var kommunens indgåelse af pris- og rabataftaler heller ikke i strid med udbudsreglerne.
Klagenævnet bemærkede dog, at annoncering mod betaling sandsynligvis er omfattet af direktivets bilag I B, kategori 27, om "Andre tjenesteydelser", hvilket indebærer en lempeligere procedure efter direktivets artikel 9, hvis tærskelværdien er overskredet.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenDet offentlige får mere ud af sine penge, og det styrker virksomhedernes konkurrenceevne, når det lykkes at skabe konkurrence om opgaverne. Sidste år inviterede kommunerne private aktører til at byde på mere end en fjerdedel af de opgaver, som det er muligt at skabe konkurrence om. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet analysen ”Status for offentlig konkurrence 2025”.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Indenrigs- og SundhedsministerietDette dokument er Ældreministeriets udkast til en vejledning for den nye ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024), som træder i kraft den 1. juli 2025. Vejledningen har til formål at guide kommuner, borgere og leverandører i forståelsen og anvendelsen af den nye lovgivning, der omstrukturerer ældreplejen i Danmark.
Ældreloven har til formål at skabe rammerne for en ældrepleje, der understøtter en alderdom præget af livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven bygger på tre bærende værdier:
Den offentlige sektor brugte i 2024 knap 470 mia. kr. til indkøb hos private leverandører. Det svarede til ca. 16 pct. af dansk BNP. Velfungerende konkurrence om de offentlige opgaver kan bidrage til at reducere prisen og styrke kvaliteten i de offentlige indkøb. Siden 2012 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen, der giver et indblik i udviklingen af konkurrencen om de offentlige kontrakter.
Regeringen præsenterer et nyt udspil, der skal sikre fair konkurrencevilkår mellem offentlige myndigheder og private virksomheder gennem klarere regler, gennemsigtig prissætning og en ny klagemyndighed.
| Nøglebegreb | Beskrivelse | Paragraf i Ældreloven |
|---|---|---|
| Helhedspleje | Sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der erstatter tildeling af enkeltydelser. Hjælpen justeres løbende i dialog med borgeren uden behov for ny visitation ved mindre ændringer. | §§ 9-11 |
| Frit leverandørvalg | Borgere har ret til at vælge mellem mindst to leverandører af helhedspleje og madlevering, hvoraf én kan være kommunal. Kommunen kan opfylde dette via udbud, godkendelsesmodel eller fritvalgsbevis. | §§ 18-22 |
| Plejetestamente | Personer med en demensdiagnose kan nedfælde vejledende ønsker for deres fremtidige bolig, pleje og omsorg, som skal respekteres så vidt muligt. | § 12 |
| Plejeoversigten | En national, digital portal, som Ældreministeriet opretter, med oplysninger om alle plejeenheder og leverandører for at skabe gennemsigtighed og understøtte det frie valg. | § 27 |
Vejledningen er opdelt i 11 kapitler, der dækker alle aspekter af ældreloven:
Anvendelsesområde (§ 2): Loven gælder for personer, der har nået folkepensionsalderen og har et plejebehov opstået i forbindelse med aldring. En særlig undtagelse giver mulighed for at omfatte "andre ældre personer" (f.eks. i 50'erne med demens), hvis deres behov bedst varetages i ældreplejen. Personer, der modtager kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, er undtaget.
Forebyggelse og Almene Tilbud (§ 4-6): Kommunerne skal tilbyde generelle forebyggende og aktiverende indsatser. Helhedsplejen skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Civilsamfund og Frivillighed (§ 7-8): Kommunerne skal samarbejde med og støtte frivillige organisationer på ældreområdet.
Pasning af døende (§ 23-26): Viderefører og præciserer reglerne for plejevederlag til nærtstående, der passer en døende i hjemmet, samt dækning af udgifter til sygeplejeartikler.
Betaling og Forsyningsansvar (§ 28, 32-33): Kommunerne har forsyningsansvaret og fastsætter regler for borgerens egenbetaling. Der kan ikke opkræves betaling for personaleomkostninger til helhedspleje, men der kan opkræves betaling for bl.a. madservice og midlertidige ophold.
Ældreråd (§ 34-37): Alle kommuner skal have mindst ét ældreråd, valgt ved direkte valg af borgere over 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører ældre.
Klageadgang og Forsøg (§ 30, 38): Specifikke afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Loven åbner desuden for, at ministeriet kan godkende forsøgsprojekter, der fraviger lovens bestemmelser, så længe borgeren ikke stilles ringere.
Vejledningen bemærker, at en række bekendtgørelser, der skal udmønte lovens bemyndigelser, endnu ikke er udstedt. Vejledningen vil blive opdateret, når disse foreligger.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mere
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Litauens Højesteret i forbindelse med et udbud om en offentlig bygge- og an...
Læs mereBetingelser for foreløbige forholdsregler i EU-udbudssager: Krav om uopsættelighed og standstill-periode
