Planklagenævnets afvisning af klage over Gentofte Kommunes afslag på tilladelse til facadeændring

Gentofte Kommune afslog den 11. februar 2020 en ansøgning om tilladelse til ændring af facade på en ejendom beliggende på [adresse1]. Ansøgningen omhandlede en ønsket pudsning af den eksisterende gule murstensfacade til en hvid eller lys grå farve. Klagen blev indbragt for Planklagenævnet den 17. februar 2020.

Ejendommens status og lokalplan

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 291, der dækker et område ved [vejnavn2], [vejnavn3] og [vejnavn4]. Ifølge Lokalplan nr. 291 § 7.1 må bygninger, der er markeret som bevaringsværdige på kortbilaget, ikke ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Dette inkluderer ændringer i materialevalg og farvesætning. Ejendommen er markeret som bevaringsværdig i lokalplanen og har desuden en SAVE-registrering med en bevaringsværdi på 4. SAVE-registreringen bemærker "velproportioneret funkisfacader, altanrækværker dominerer udtrykket".

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen er velbevaret og fremstår originalt uden større ændringer i facaden. De anførte, at en pudsning ville fjerne den oprindelige murstensfacade og ændre bygningens udtryk til en anden type funkisvilla. Kommunen henviste til lokalplanens bestemmelser, men nævnte ikke SAVE-registreringen i sin afgørelse.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunen havde behandlet sagen, som om ejendommen havde en højere bevaringsværdi end den faktiske værdi på 4. Klageren bestred kommunens beskrivelse af ejendommen som velbevaret, idet der var tydelige skader på murstenene, og fagfolk havde anbefalet pudsning. Klageren mente desuden, at kommunen ikke havde taget hensyn til de forhold, der var beskrevet i ansøgningen vedrørende facadens stand, og at en pudsning ikke ville kompromittere ejendommens særlige kendetegn, men derimod fremhæve dem. Klageren fremhævede specifikke skader som udskiftede og misfarvede sten samt rødder fra efeu, der var trængt ind i murværket. Klageren mente, at kommunen havde håndteret sagen forkert, da ejendommen har en bevaringsværdi på 4, og de særlige kendetegn ville blive bibeholdt.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da den ikke indeholdt retlige spørgsmål, som nævnet har kompetence til at vurdere.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afslag på tilladelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette betyder, at nævnet kan behandle klager over, hvorvidt kommunen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen, men ikke skønsmæssige spørgsmål eller spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed.

Nævnets vurdering af klagen

Nævnet lagde vægt på, at klagerens anbringender primært vedrørte skønsmæssige vurderinger og afgørelsens hensigtsmæssighed. Dette inkluderede klagerens påstand om, at kommunen havde tillagt ejendommen en højere bevaringsværdi end den faktiske, samt klagerens argumenter om facadens dårlige stand og fagfolks anbefalinger om pudsning. Klagerens synspunkt om, at pudsning ville fremhæve ejendommens kendetegn frem for at kompromittere dem, blev også anset for et skønsmæssigt spørgsmål.

På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål, og afviste derfor at behandle den. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt.