Planklagenævnets afgørelse om påbud om lovliggørelse af beplantning og terrænregulering

Odsherred Kommune udstedte den 9. december 2019 et påbud om fysisk lovliggørelse af beplantning og terrænregulering på en ejendom i Vig. En af ejerne klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, som behandlede spørgsmålene om kommunens hjemmel til at give påbud i henhold til Planloven § 51 og kommunens begrundelse for afgørelsen i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 4B1-1, som indeholder bestemmelser om ubebyggede arealer og terrænforhold. Lokalplanens § 9.1 fastsætter, at ubebyggede arealer skal have et ordentligt udseende, mens § 9.2 kræver, at udsigtsforhold respekteres ved etablering af beplantning. Lokalplanens § 9.3 angiver, at hegn i naboskel og mod vejskel maksimalt må være 1,5 m høje. Lokalplanens § 10.1 tillader terrænregulering på op til +/- 0,5 m uden særskilt tilladelse.

Sagen startede med en klage i august 2018 over højden på hække. Kommunen traf en afgørelse i november 2018 om hækkene. En ny klage i maj 2019 vedrørte både hække, træer og terrænregulering. Efter et varsel om påbud i november 2019 udstedte kommunen det påbud, der blev klaget over. Kommunen begrundede påbuddet med, at terrænreguleringen og beplantningen hindrede udsigtsforholdene og overskred de tilladte højder, herunder at hække og træer var højere end 1,5 m, og at terrænreguleringen overskred +0,5 m.

Klageren anførte, at kommunen havde truffet afgørelse på et forkert grundlag, idet terrænreguleringen ikke overskred det tilladte, og at træerne ikke forringede naboens udsigtsmuligheder. Klagen blev forstået som en indsigelse mod kommunens hjemmel til at give påbud om fysisk lovliggørelse i henhold til Planloven § 51. Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet ophævede Odsherred Kommunes påbud af 9. december 2019 om fysisk lovliggørelse af beplantning og terrænregulering.

Vurdering af lokalplanbestemmelsernes klarhed

Planklagenævnet fandt, at formuleringerne i lokalplanens §§ 9.1 og 9.2 om, at beplantning skal gives et "ordentligt udseende" og at "udsigtsforhold skal respekteres", ikke havde den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves. Disse bestemmelser var derfor umiddelbart tilladte i henhold til Planloven § 18.

Derimod fandt nævnet, at hækkene var i strid med lokalplanens § 9.3, da de overskred den maksimale højde på 1,5 m. Kommunen havde derfor hjemmel i lokalplanens § 9.3 til at give påbud om fysisk lovliggørelse af hækkene. Nævnet bemærkede, at det ikke kunne tage stilling til målemetoden for hækkene, da dette vedrørte en tidligere, ikke-påklaget afgørelse.

Mangelfuld begrundelse

Planklagenævnet vurderede, at kommunens påbud led af væsentlige retlige mangler i forhold til begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24. Det fremgik ikke tydeligt af påbuddet, hvilke specifikke lokalplanbestemmelser træerne eller terrænreguleringen var i strid med. Det var uklart, om træerne var placeret i skel og dermed omfattet af § 9.3, og det var ligeledes uklart, om der var truffet afgørelse om terrænregulering i strid med § 10.1, samt hvilken kote der var reguleret fra og til. Desuden henviste påbuddet ikke til Planloven § 18 og Planloven § 51 som hjemmelsgrundlag. Disse mangler gjorde afgørelsen ugyldig.

Vurdering af retlig lovliggørelse

Nævnet fandt det uklart, om kommunen havde vurderet muligheden for retlig lovliggørelse i relation til hækken i vejskel, da klageren havde oplyst om en uafsluttet dispensationsansøgning. Kommunen har pligt til at vurdere muligheden for retlig lovliggørelse i henhold til proportionalitetsprincippet, før der træffes afgørelse om fysisk lovliggørelse.

Afsluttende bemærkninger og retningslinjer

Planklagenævnet ophævede påbuddet og påpegede, at hvis kommunen genbehandler sagen, skal den:

• Vurdere muligheden for retlig lovliggørelse.
• Sikre, at afgørelsen indeholder en begrundelse, der lever op til Forvaltningsloven § 24, herunder en redegørelse for faktiske omstændigheder og henvisning til relevante lov- og lokalplanbestemmelser.
• Foretage varsling og partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, særskilt til hver ejer.
• Give et nyt påbud med en klar og præcis beskrivelse af, hvordan forholdene skal lovliggøres, hvis fysisk lovliggørelse fortsat findes nødvendig.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.