Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udvidelse af sommerhus på Bornholm

Bornholms Regionskommune afslog den 6. juli 2020 en ansøgning om landzonetilladelse til udvidelse af et sommerhus på ejendommen A1, Aakirkeby, matr.nr. F1. Ansøgeren klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede primært spørgsmålet om, hvorvidt der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte forhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommens og områdets karakteristika

Ejendommen er beliggende i landzone og inden for kystnærhedszonen, cirka 500 meter fra kysten. Selvom der er registreret beskyttet natur (hede) flere steder i området, grænser denne natur ikke direkte op til ejendommen, og der er ingen beskyttet natur på selve grunden. Ejendommen ligger i et område med flere sommerhuse i umiddelbar nærhed og er omfattet af kommuneplanramme 000.S.03, Boderne Øst, som udlægger området til sommerhus- og fritidsbebyggelse i landzone. Rammen fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 15 %, at bebyggelse ikke må opføres i mere end én etage, og at bebyggelseshøjden ikke må overstige 5 meter. Området er ikke lokalplanlagt.

Sommerhuset, der er opført i 1979, har et boligareal på 45 m² og ønskes udvidet med 38 m² til et samlet boligareal på 83 m². Grunden er på 1.026 m². Til sammenligning har naboejendommene, der også er sommerhuse, boligarealer på henholdsvis 66 m² (med et 16 m² udhus) og 81 m² på grunde af 1.577 m² og 1.140 m².

En privatretlig servitut fra 1976, tinglyst på ejendommen, fastsætter, at der kun må forefindes eller opføres én beboelse på maksimalt 70 m² bebygget areal samt et udhus på maksimalt 20 m² bebygget areal. Planklagenævnet bemærkede, at kommunens beslutning om ikke at håndhæve bestemmelser i en privatretlig servitut efter Planloven § 43 ikke er en afgørelse, der kan påklages til nævnet.

Generelle principper for landzonetilladelser

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Dette indebærer hensyn til landskab, natur, rekreative formål og erhvervslivets muligheder. I kystnærhedszonen skal der udvises særlig restriktivitet, og tilladelser må kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3.

Sommerhuse skal som udgangspunkt ligge i sommerhusområder, som defineret i Planloven § 34. Nye sommerhuse kan normalt ikke tillades i landzone. Ved udvidelse af eksisterende sommerhuse i landzone foretages en konkret vurdering af projektets påvirkning, størrelse og udformning. I særligt værdifulde områder gives der normalt ikke tilladelse til udvidelse, medmindre det drejer sig om mindre tilbygninger (typisk 4-8 m²) til modernisering. I områder, der fremstår som sommerhusområder, selvom de er i landzone, kan sommerhuse dog tillades udvidet til at matche omkringliggende huse, eller op til cirka 100 m².

Planklagenævnet ændrede Bornholms Regionskommunes afslag til en tilladelse til udvidelse af sommerhuset. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde til grund, at området er landzone og ikke et sommerhusområde i henhold til Planloven § 34, selvom det er udlagt som sommerhusområde i kommuneplanens rammer. Nævnet vurderede, at området Boderne ikke skal betragtes som ét samlet område med væsentlige landskabelige og naturmæssige interesser. Dette skyldes, at den konkrete ejendom ligger tilbagetrukket fra kysten i udkanten af området, nær landbrugs- og skovarealer, og at den registrerede beskyttede natur ikke grænser direkte op til eller findes på ejendommen.

Nævnet lagde desuden vægt på følgende forhold:

• Sommerhuset ønskes udvidet med 38 m² til et samlet boligareal på 83 m².
• Naboejendommene har grundarealer på henholdsvis 1.577 m² og 1.140 m² med bebyggelser på henholdsvis 81 m² og 66 m² plus et 16 m² udhus.

På baggrund af disse konkrete forhold fandt nævnet, at udvidelsen var acceptabel og ændrede derfor kommunens afslag til en tilladelse.

Tilladelsens gyldighed og klageadgang

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.