Afslag på opsættende virkning af klage over miljøgodkendelse til udvidelse af en svineproduktion

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en anmodning om opsættende virkning i forbindelse med en klage over Middelfart Kommunes miljøgodkendelse af 13. maj 2020. Godkendelsen vedrører en udvidelse af en svineproduktion på [adresse1].

Baggrund for klagen

Flere omboende klagede i juni 2020 over kommunens afgørelse. Deres primære anker var:

• Projektets VVM-pligt og manglende forudgående VVM-undersøgelse.
• Mangelfuld vurdering af påvirkning på en § 3-beskyttet mose og en ammoniakfølsom skov, herunder forkert baggrundsbelastning og tålegrænse.
• Utilstrækkelig vurdering af påvirkning på Natura 2000-område nr. 111, Røjle Klint og Kasmose Skov, især manglende hensyn til akkumuleret ammoniakemission.
• Lugtgener fra husdyrbruget og forkerte forudsætninger for OML-beregningen.
• Godkendelse af væsentligt flere transporter end ansøgt, hvilket ville medføre øgede gener.
• Støjgener fra transporter, kornblæser, varmepumpe og foderpumpning, samt manglende støjvilkår og usikkerhed om lavfrekvent støj.
• Utilstrækkelig gylleopbevaringskapacitet.
• Manglende vilkår om nedrivning af eksisterende stald (A3).
• Manglende sundhedsfaglig vurdering af indvirkning på naboer og utilstrækkeligt hensyn til landskab, natur og biodiversitet.

Anmodning om opsættende virkning

En af klagerne anmodede specifikt om opsættende virkning, idet udvidelsen sker i et område udpeget som "bevaringsværdige landskaber" i kommuneplanen. Klageren mente, at en tilsidesættelse af kommuneplanen ville have karakter af et kommuneplantillæg.

Projektets omfang

Middelfart Kommunes godkendelse er meddelt i henhold til Husdyrbruglovens § 16 a. Den omfatter etablering af en ny stald på 1.242 m² til slagtesvin, hvilket øger det samlede produktionsareal til 2.877 m². Den nye stald etableres som en forlængelse af den eksisterende stald. Ammoniakemissionen forventes at stige med 1.900 kg NH₃/år til ca. 6.070 kg NH₃/år med miljøtiltag som gyllekøling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om afslag på anmodningen om opsættende virkning.

Retsgrundlag for opsættende virkning

Nævnet vurderede sagen i henhold til Husdyrbruglovens § 81, stk. 1, som fastslår, at klager over godkendelser som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet. En undtagelse findes i Husdyrbruglovens § 81, stk. 3, hvor klager over godkendelser, der indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, har opsættende virkning. Da den nye stald etableres som en forlængelse af den eksisterende, fandt nævnet, at byggeriet opføres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Derfor finder hovedreglen i Husdyrbruglovens § 81, stk. 1 anvendelse.

Nævnets praksis og vurdering

Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kræves der særlige forhold for at fravige hovedreglen om manglende opsættende virkning. Dette kan være tilfældet, hvis udnyttelse af godkendelsen i klageperioden åbenbart vil medføre meget væsentlige miljøproblemer eller uoprettelig skade. Nævnet baserer sin vurdering på umiddelbart tilgængelige oplysninger, da afgørelsen skal træffes hurtigt.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige, konkrete forhold, der kan begrunde opsættende virkning. Der er ikke fare for, at en udnyttelse af godkendelsen under klagesagsbehandlingen vil medføre uoprettelig skade.

Konsekvens af afgørelsen

Det forhold, at klagen ikke har opsættende virkning, begrænser ikke nævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede godkendelse, jf. Husdyrbruglovens § 81, stk. 2. En eventuel udnyttelse af godkendelsen, inden nævnets endelige afgørelse foreligger, sker derfor på ansøgers egen regning og risiko. Nævnet vil senere tage stilling til de øvrige spørgsmål rejst i klagen.