Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klager vedrørende forlægning af Sandbæk i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 12. maj 2020 tilladelse til et reguleringsprojekt, der omfatter en forlægning af Sandbæk på en strækning af 46 meter mellem st. 900 og st. 946. Projektet er nødvendigt for at realisere områdets lokalplan og inkluderer naturforbedrende elementer som sten og grus i vandløbsbunden samt regnvandsbede på begge sider til opsamling af overfladevand. Tilladelsen blev meddelt i medfør af Vandløbsloven § 17.

Klager over tilladelsen

Afgørelsen blev påklaget af to omboende, klager 1 og klager 2, henholdsvis den 28. maj 2020 og den 15. juni 2020. Klager 1 ejer en ejendom cirka 100 meter fra projektstrækningen, mens klager 2 er bredejer umiddelbart opstrøms den berørte del af Sandbæk.

Klager 1's anbringender

Klager 1 anførte, at tilladelsen ikke var givet med henblik på genslyngning af Sandbæk, men derimod for at flytte vandløbet og skabe plads til opførelse af tre femetages boligblokke.

Klager 2's anbringender

Klager 2 fremførte flere punkter, herunder:

• At tilladelsen var baseret på en miljøscreening med forkerte oplysninger.
• At afgørelsen burde være vurderet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 på grund af risiko for udvaskning af miljøgifte, kvælstof og næringsstoffer til en § 3-beskyttet sø umiddelbart nedstrøms projektet.
• At en dispensation efter naturbeskyttelsesloven ikke kunne meddeles.
• At vurderingen af bilag IV-arter efter Habitatdirektivet var utilstrækkelig.

Det fremgår af Danmarks Arealinformation, at selve vandløbet ikke er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, men at det nedstrøms for forlægningen løber gennem en § 3-beskyttet sø.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagerne over Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse til forlægning af Sandbæk. Afgørelsen blev truffet efter Vandløbsloven § 84, stk. 1, jf. Vandløbsloven § 80, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Vandløbsloven § 84, stk. 1, som fastslår, at klageberettigede omfatter den, afgørelsen er rettet til, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt en berørt nationalparkfond. Dette indebærer, at en klager skal være berørt i en kvalificeret grad, og påvirkningen skal være speciel i forhold til den generelle påvirkning af en større personkreds. En almindelig interesse i natur- og miljøforhold er ikke tilstrækkelig.

Nævnet fandt, at den eventuelle påvirkning af klagernes ejendomme ikke var af en sådan karakter, at den kunne medføre klageberettigelse. Denne vurdering baseredes navnlig på beliggenheden af klagernes boliger og kommunens oplysninger om, at vandløbets regulativmæssige forhold og vandføringsevne bevares, hvilket betyder, at vandløbet ikke påvirkes hverken ned- eller opstrøms.

Gebyr

Som følge af afvisningen af realitetsbehandling tilbagebetales de indbetalte klagegebyrer til klagerne, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.