Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til sommerhus i beskyttet hede stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Ringkøbing-Skjern Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus på en ubebygget matrikel i et sommerhusområde på Holmsland Klit. Matriklen, der er registreret som beskyttet hede, ligger ca. 300 meter fra Ringkøbing Fjord og tæt på Natura 2000-område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte dispensation til opførelse af et sommerhus på maksimalt 120 m² med tilhørende faciliteter i beskyttet hede, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Kommunen vurderede, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet klithede og botanisk fremstod som grøn klit. Kommunen lagde vægt på, at sommerhusområdet næsten var fuldt udbygget den 1. juli 1992, at lokalplanlægningen blev igangsat umiddelbart efter, og at ansøger havde en berettiget forventning om dispensation. Kommunen mente principielt, at området skulle sidestilles med et sommerhusområde lokalplanlagt før 1. juli 1992, og dermed kun delvist beskyttet mod tilstandsændringer, jf. Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 1.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• Ejendommen er ikke undtaget fra forbuddet mod tilstandsændringer i Naturbeskyttelseslovens § 3, da området først blev lokalplanlagt i 1998.
• Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst vedrørende påvirkning af bilag IV-arter.
• Afgørelsen er ikke i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens formål eller administrationspraksis.
• Projektet tilgodeser alene privatøkonomiske hensyn.
• Projektets placering tæt på et Natura 2000-område er en skærpende omstændighed.

Klager henviste desuden til, at tidligere afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet har fastslået, at midlertidige rammer for lokalplaner efter den tidligere kommuneplanlovs § 15 ikke er tilstrækkelige til at ændre et områdes status til sommerhusområde i relation til naturbeskyttelsesloven. Klager påpegede også, at kommunens fund af hugorm indikerer, at grunden er velegnet for krybdyr, herunder markfirben.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om dispensation til opførelse af et sommerhus i beskyttet hede.

Områdets beskyttelsesstatus

Nævnet konstaterede, at arealet opfylder kriterierne for beskyttet hede, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1, og har været beskyttet siden 1. januar 1984.

Anvendelse af naturtypebekendtgørelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 1 ikke finder anvendelse i sagen. Dette skyldes, at matriklen først blev udlagt til sommerhusområde ved lokalplan nr. 66, som blev vedtaget efter den 1. juli 1992. Nævnet lagde vægt på, at undtagelsen i bekendtgørelsen ikke skal fortolkes udvidende, og at tidligere afgørelser vedrørende lokalplaners lovlighed ikke ændrer på dette. Midlertidige rammer efter den tidligere kommuneplanlovs § 15 er ikke tilstrækkelige til at ændre et områdes status til sommerhusområde i relation til naturbeskyttelsesloven.

Dispensation fra Naturbeskyttelsesloven

Et flertal i nævnet fandt, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Flertallet lagde vægt på områdets lange planlægningsmæssige forhistorie som sommerhusområde, den omfattende udbygning med sommerhuse, og at afgørelsen havde en begrænset præcedensvirkning. Dette er i overensstemmelse med vejledningen til naturbeskyttelsesloven, som anfører, at der i særlige tilfælde kan tages hensyn til rimelige forventninger til, at en vedtaget lokalplan kan realiseres.

Et mindretal fandt derimod, at der ikke var grundlag for dispensation, idet Naturbeskyttelseslovens § 3 skal administreres restriktivt, grunden ligger i udkanten af det bebyggede område, og en dispensation ville skabe uønsket præcedens. Mindretallet bemærkede også, at lokalplan nr. 66 udtrykkeligt nævner, at arealet kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og at ansøger derfor ikke kunne have en berettiget forventning.

Vurdering af Natura 2000 og bilag IV-arter

Nævnet vurderede, at den nordlige del af matriklen ikke er et egnet yngle- og rasteområde for markfirben, da der mangler blottet sand og vegetationen er tæt. Selvom den sydlige del af matriklen potentielt kunne være egnet, ville sommerhusets placering ikke påvirke eventuelle markfirben negativt. Matriklen blev heller ikke vurderet egnet som yngle- og rastested for strandtudse, spidssnudet frø eller flagermus. Endelig vurderede nævnet, at projektet ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af arter eller naturtyper i Natura 2000-område nr. 69, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Dette er i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.