Planklagenævnets afgørelse om legeplads på [A1], Randers – overensstemmelse med lokalplan

Randers Kommune traf den 22. februar 2019 afgørelse om, at etablering af en legeplads på ejendommen [A1], matr.nr. [M1], var i overensstemmelse med lokalplan nr. 355, Højmark. Kommunen gav samtidig byggetilladelse til projektet, som omfattede en legeplads på i alt 313 m² og to flytbare madpakkehuse. En række beboere i området klagede den 25. marts 2019 til Planklagenævnet over afgørelsen. Klagen blev modtaget af nævnet den 15. juni 2020.

Klagepunkter

Klagerne anførte primært, at bredden på den planlagte sti var i strid med lokalplanen, og at kommunen ikke havde foretaget tilstrækkelig nabohøring efter ændringer i ansøgningsmaterialet. En del af klagen vedrørende bygningsreglementet blev oversendt til Byggeklageenheden.

Ejendommen og Lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 355, Højmark, og den ansøgte legeplads skulle opføres i delområde 1. Lokalplanens § 4, stk. 1 og 2, fastsætter, at der udlægges areal til nye veje og stier som vist på kortbilag 2, herunder stierne c-d og e-f som natursti med et grusbefæstet areal på 2,5 m. Kortbilag 2 viser sti c-d som en lige linje.

Sagsforløb og Kommunens Vurdering

Kommunen modtog ansøgningen den 29. juni 2018. Oprindelige tegninger viste legepladsen placeret til den ene side med stien omlagt uden om. Efter dialog med kommunen modtog kommunen den 3. oktober 2018 nye tegninger, hvor legepladsen var placeret i midten af arealet, og stien delte sig i to for at gå omkring legepladsen på begge sider. Randers Kommune foretog partshøring den 24. oktober 2018, hvilket resulterede i indsigelser. Ansøgeren reviderede herefter projektet ved at ændre højden på et legeredskab. Kommunen orienterede parterne om ændringerne, men vurderede, at ændringerne ikke var så væsentlige, at det var nødvendigt at sende det reviderede tegningsmateriale med i orienteringen.

Kommunen vurderede i sin afgørelse, at legepladsområdet lå inden for lokalplanens bestemmelser for delområde 1, som tillader mindre bygninger og legeredskaber til fælles formål.

Klagerens og Kommunens Argumenter

Stiernes Overensstemmelse med Lokalplanen

Klageren anførte, at legepladsens bredde på 15,3 m forhindrede etablering af de minimum 2,5 m grusbelagte stier, som lokalplanen kræver for sti c-d, samtidig med at en passende afstand til skel blev overholdt, da friarealet på det smalleste sted kun var 18-19 m. Kommunen fastholdt, at symmetrien gennem fællesarealet var et væsentligt planmæssigt træk, og at stien derfor var tilpasset til at dele sig i to omkring legepladsen. Kommunen anførte desuden, at der ikke var et afstandskrav til skel for stiudlæg, og at de 2,5 m relaterede sig til bygningsreglementets regler.

Nabohøring

Klageren gjorde gældende, at kommunen havde modtaget en ansøgning med ændringer, som ikke var delt med de relevante naboer, hvilket påvirkede deres klagemulighed. Kommunen oplyste, at den havde foretaget partshøring på grund af risiko for indbliksgener og havde orienteret parterne om ændringerne i projektet, men vurderede, at ændringerne ikke var væsentlige nok til at sende det reviderede tegningsmateriale ud.

Øvrige Klagepunkter

Klageren anførte også, at legepladsen ville medføre indbliksgener, var overdimensioneret, og at den var i strid med Planloven § 15a og Planloven § 15b vedrørende støj- og støvgener. Endvidere blev det anført, at der manglede en opdateret lokalplan, da den nuværende indeholdt en sti, der ikke var anlagt. Disse klagepunkter blev afvist af Planklagenævnet, da de enten vedrørte afgørelsens hensigtsmæssighed, regulering af lokalplanvedtagelse frem for konkrete afgørelser, eller ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt det tilladte er i overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende hensigtsmæssighed (indbliksgener, støj- og støvgener, placering), da disse ikke er retlige forhold. Klagepunkter om Planloven § 15a og Planloven § 15b blev også afvist, da disse bestemmelser regulerer vedtagelsen af lokalplaner og ikke kommunens konkrete afgørelser efter en lokalplan. Endelig afviste nævnet klagepunktet om mangel på en opdateret lokalplan, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Overensstemmelse med Lokalplanen

Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Kortbilag til en lokalplan har bindende virkning, hvis der er henvist til dem i de egentlige lokalplanbestemmelser. Lokalplanens § 4, stk. 1, henviser til kortbilag 2, som viser sti c-d i en lige linje. Da legepladsen placeres midt i stiens forløb, så stien deles i to omkring legepladsen, finder Planklagenævnet, at dette ikke er i overensstemmelse med lokalplanen. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Planklagenævnets Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Randers Kommunes afgørelse af 22. februar 2019 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Bemærkninger til Ny Behandling

Planklagenævnet bemærker, at kommunens nye behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal tage stilling til, hvorvidt den har hjemmel til at dispensere fra lokalplanen, eller om en dispensation vil være i strid med planens principper.
• Hvis kommunen finder, at der er hjemmel til at dispensere, skal den foretage en konkret vurdering af, om den ønsker at dispensere, eller om forholdet skal lovliggøres fysisk.
• Hvis kommunen ønsker at give dispensation, skal den iagttage planlovens regler om naboorientering, jf. Planloven § 20.