Afvisning af klage over Aarhus Kommunes brev om forhold på [vejnavn1], Egå

Sagen omhandler en klage indgivet af en nabo til Planklagenævnet den 7. april 2020 over et brev fra Aarhus Kommune dateret den 16. marts 2020. Klageren anførte primært, at kommunen havde begået fejl i sagsbehandlingen, og at afgørelsen manglede saglighed. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 29. maj 2020 via kommunen.

Baggrund for klagen

Forud for kommunens brev havde der været flere henvendelser og klager vedrørende ejendommen på [adresse1]. I 1987 blev der givet byggetilladelse til indretning af tagetage til beboelse og en ny kvist. I 2018 klagede klageren over kommunens meddelelse om, at der ikke var behov for lovliggørelse efter byplanvedtægten, da byggeriet allerede var godkendt. Planklagenævnet afviste klagen den 13. november 2018, da kommunens svar ikke udgjorde en afgørelse efter planloven. En lignende afvisning skete den 11. maj 2020 vedrørende en e-mail fra kommunen af 20. februar 2020, som heller ikke indeholdt en afgørelse efter planloven.

Klagerens nye henvendelser

Den 11. februar 2020 sendte klageren en ny henvendelse til kommunen, hvor det blev anført, at etagearealet på 1. sal var udvidet uden byggetilladelse ved udrykning af gavltrekanten, og at der var etableret bad, toilet og køkken på 1. sal uden opdatering i BBR. Klageren mente, at ejendommen derved de facto ville blive et tofamiliehus, hvilket stred mod byplanvedtægten. Den 22. februar 2020 fulgte en yderligere e-mail, hvor klageren gjorde gældende, at der var sket et væsentligt indgreb i de bærende konstruktioner ved etablering af en kvist i 2018, og at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt i forbindelse med en afgørelse af 12. juli 2018. Klageren anmodede om genoptagelse af sagsbehandlingen.

Kommunens svar af 16. marts 2020

Aarhus Kommune besvarede klagerens henvendelser den 16. marts 2020. Kommunen oplyste, at etablering af to køkkener i en bolig ikke forhindrer, at ejendommen fortsat er en enkelt bolig. BBR var blevet opdateret med et the-køkken i tagetagen og senere præciseret til et køkken, så der nu var to køkkener, tre badeværelser og to toiletter registreret. Kommunen vurderede, at efterisolering af gavlene ikke havde forøget boligens etageareal, da det indvendige gulvareal ikke var øget. Kommunen afventede desuden en afgørelse fra Byggeklageenheden vedrørende klagerens partstatus og klageberettigelse. Vedrørende klagerens anklager om manglende god forvaltningsskik, udtrykte kommunen ærgrelse, men fandt ingen grund til at betvivle, at Byggeri levede op til kravet.

Klagerens indvendinger

Klageren ønskede at påklage kommunens afvisning af 16. marts 2020 om klage/afvisning af genoptagelse af sag, idet afvisningen manglede saglighed og dokumentation. Klageren fastholdt, at forholdet vedrørende den østlige gavltrekant var nyt og ikke tidligere behandlet, og at kommunens afvisning derfor måtte anses som en selvstændig afgørelse. Klageren anførte også, at kommunen havde lavet en væsentlig sagsbehandlingsfejl i forbindelse med afgørelsen af den 12. juni 2018 ved forkert fortolkning af bygningsreglementet.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen anførte, at brevet af 16. marts 2020 omhandlede samme faktiske forhold som en tidligere klage (klagenr. 1007963). Kommunen præciserede, at brevet var en besvarelse fra rådmanden og direktøren i Teknik og Miljø om forvaltningens håndtering af løbende oplysninger/klagepunkter. Kommunen fremhævede, at der hverken var udstedt påbud eller lovliggørende byggetilladelser, og at der derfor ikke forelå afgørelser at påklage, men snarere en række processuelle beslutninger om mulige sagsbehandlingsskridt.

Planklagenævnet har afvist at behandle klagen over Aarhus Kommunes brev af 16. marts 2020.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede, at kommunens brev af 16. marts 2020 ikke udgjorde en afgørelse efter planloven, da det hverken nævnte byplanvedtægten eller forholdt sig til overensstemmelse hermed. Kommunen havde heller ikke truffet en afgørelse om afslag på genoptagelse af en afgørelse efter planloven. Da der ikke var truffet en afgørelse efter planloven, havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen.

Tidligere afgørelser og byggelovgivning

Vedrørende klagerens indvendinger om sagsbehandlingsfejl i forbindelse med afgørelsen af 12. juni 2018, henviste Planklagenævnet til sin tidligere afgørelse af 13. november 2018, hvor klagen over denne afgørelse blev afvist, da den ikke udgjorde en afgørelse efter planloven.

Klagerens anførsler om manglende byggetilladelse for forøgelse af etagearealet og manglende BBR-opdateringer relaterer sig til byggelovgivningen, ikke planloven. Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle forhold efter byggelovgivningen. Den rette klageinstans for afgørelser truffet i henhold til byggeloven er Byggeklageenheden under Nævnenes Hus.

Afgørelse og retsmidler

På baggrund af manglende kompetence afviser Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto inden for cirka en måned.