Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i Næstved

Næstved Kommune afslog den 31. marts 2020 en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af en husstandsmølle på en ejendom i Næstved. Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 12,2 ha, ligger i landzone ca. 1 km øst for Mogenstrup. Området er karakteriseret ved åbne marker, let spredt bebyggelse og skov, og Fladså, et beskyttet vandløb, løber nord for matriklen.

Områdets udpegninger og retningslinjer

Ejendommen er beliggende i et område, der i kommuneplan 2017 for Næstved Kommune er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, naturbeskyttelsesområde og bevaringsværdigt landskab. En del af matriklen er desuden udpeget som lavbundsarealer, råstofinteresseområde og med åbeskyttelseslinjer. Området er del af delområde 13b, Snesere Ådal, hvor anbefalingerne for landskabskarakteranalysen fraråder opførelse af høje eller arealkrævende tekniske anlæg, da det vil ændre områdets karakter væsentligt i negativ retning. Kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige landskaber angiver, at der normalt ikke kan etableres anlæg, der forringer landskabelige og kulturhistoriske værdier. For mindre vind- og solanlæg fremgår det, at husstandsmøller skal opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse, og at der normalt ikke kan opføres vindmøller i bevaringsværdigt landskab.

Ansøgningens indhold og placering

Ansøgningen omhandlede opstilling af en tovinget Gaia Wind GW 133-10 kW husstandsmølle med en totalhøjde på knap 25 m. Møllen skulle placeres ca. 25 m sydøst for ejendommens bygning 3, ud mod det åbne marklandskab og ca. 150 m syd for Fladså. Ansøger vurderede, at placeringen havde tydelig tilknytning til ejendommen.

Kommunens afslag og begrundelse

Næstved Kommune meddelte afslag på landzonetilladelsen i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen ligger i et bevaringsværdigt landskab (Snesere Ådal), og at opstillingen af husstandsmøllen ville stride imod kommuneplanen og forstyrre oplevelsen af ådalen. En synlighedsberegning viste, at møllen ville være synlig i det meste af det bevaringsværdige landskab og præge det negativt som et forstyrrende teknisk indslag. Kommunen fandt ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte, at kommunens argumentation var uforståelig. Klageren fremhævede, at der allerede findes andre tekniske elementer i området, såsom højspændingsmaster, en telemast og en solcellepark, som forstyrrer landskabet mere. Desuden henviste klageren til, at to naboer tidligere havde fået tilladelse til opstilling af husstandsmøller, som også er synlige fra Snesere Å. Klageren understregede, at den ansøgte mølle ville blive placeret tæt på ejendommens bygninger.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt sit afslag og henviste til landzonebestemmelsernes hovedformål. Kommunen argumenterede for, at solcelleanlæg og højspændingsledninger ikke er sammenlignelige med husstandsvindmøller, da de er nødvendige infrastrukturanlæg med et andet juridisk grundlag. Telemaster blev anset for delvist sammenlignelige, men også som nødvendige infrastrukturanlæg. Vedrørende naboernes husstandsmøller oplyste kommunen, at disse blev tilladt under en ældre kommuneplan (2013), hvor udpegningen af bevaringsværdigt landskab dækkede et mindre område. Kommunen anførte, at hvis de samme ansøgninger blev indgivet i dag, ville de sandsynligvis få afslag, og at der er risiko for en negativ kumulativ effekt af flere tekniske anlæg i det bevaringsværdige landskab.

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle. Nævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1.

Generelle principper for landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for primære erhverv. Nævnet lægger vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Husstandsmøller og planlægning

Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til natur, landskab, kulturhistoriske værdier og nabobeboelse, jf. Bekendtgørelse om planlægning m.v. for vindmøller § 1. Husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m er undtaget kravet om udpegning i kommuneplanen, hvis de opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om planlægning m.v. for vindmøller § 2, stk. 8. Praksis tilsiger, at "umiddelbar tilknytning" typisk er op til ca. 20 meter fra bebyggelsen, så møllen opfattes som en samlet enhed. Afslag meddeles normalt i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre en negativ indvirkning på landskabet kan udelukkes.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet fandt, at den ansøgte husstandsmølle, placeret ca. 25 m sydøst for ejendommens nærmeste bebyggelse, ikke havde den fornødne tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse. Dette ville medføre, at møllen ville blive opfattet som spredt og uplanlagt bebyggelse i landskabet. Nævnet lagde særligt vægt på, at placeringen var i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab og inden for delområde 13b Snesere Ådal, som generelt fremstår uforstyrret. Synlighedsberegningen viste desuden, at møllen ville være synlig i store dele af det bevaringsværdige landskab.

Vurdering af klagerens anbringender

Angående de eksisterende tekniske anlæg i området (højspændingsmaster, telemaster, solcellepark), fandt nævnet, at disse visuelt adskiller sig fra en husstandsmølle, især da en mølle er i bevægelse og dermed har et andet visuelt udtryk og påvirkning på landskabsoplevelsen. Vedrørende påstanden om forskelsbehandling med naboernes tidligere tilladelser, bemærkede Planklagenævnet, at selvom kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, foretager nævnet en fuld prøvelse af kommunens skønsmæssige vurdering. Nævnet kunne ikke tillade det ansøgte baseret på de konkrete forhold, uanset tidligere afgørelser, som nævnet ikke havde haft mulighed for at efterprøve.

Endelig afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.