Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Generaladvokat
Privatperson
Sagen omhandler en appel indgivet af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) mod en dom fra Retten, der annullerede EUIPO’s afgørelse i en indsigelsessag vedrørende et EU-varemærke.
Indo European Foods Ltd havde ansøgt om registrering af figurmærket »Abresham Super Basmati Selaa Grade One World’s Best Rice« for risbaserede varer. Indsigelse blev rejst af Indo European Foods Ltd på baggrund af det ældre, uregistrerede ordmærke BASMATI fra Det Forenede Kongerige, i henhold til artikel 8, stk. 4, i EU-varemærkeforordningen, som vedrører relative registreringshindringer baseret på uregistrerede tegn med mere end lokal betydning.
EUIPO’s appelkammer forkastede indsigelsen. Indo European Foods anlagde annullationssøgsmål ved Retten. Under sagsbehandlingen for Retten udløb overgangsperioden i henhold til Brexit-aftalen (den 31. december 2020). EUIPO hævdede derfor, at sagsgenstanden og Indo European Foods' søgsmålsinteresse var bortfaldet, da det ældre britiske varemærke ikke længere nød EU-retlig beskyttelse.
Retten afviste EUIPO’s argumenter og annullerede den omtvistede afgørelse. EUIPO appellerede herefter til Domstolen. Hovedspørgsmålet for Domstolen var, hvorvidt udløbet af overgangsperioden for Storbritannien betød, at sagsøgerens retlige interesse i at få annulleret en EUIPO-afgørelse truffet under perioden, var bortfaldet.
Domstolen forkaster EUIPO’s appel i sin helhed og bekræfter Rettens dom, hvorefter sagsgenstanden og Indo European Foods’ søgsmålsinteresse i annullationen af EUIPO’s afgørelse fortsat bestod.
Domstolen fastslog, at Retten ikke begik en retlig fejl ved at konkludere, at annullationssøgsmålet havde bevaret sin genstand og at Indo European Foods fortsat havde søgsmålsinteresse.
Domstolen afviser EUIPO's argumenter om, at en eventuel "konvertering" af ansøgningen til nationale varemærker i henhold til artikel 139 i forordning 2017/1001 fratager Indo European Foods søgsmålsinteressen, da dette er uden betydning for interessen i at få den oprindelige EUIPO-afgørelse annulleret.
Da Storbritannien trådte ud af EU, skabte UK Intellectual Property Office et register, hvor eksisterende EU-varemærker blev ”konverteret” til nationale britiske varemærker. En række overgangsregler blev etableret i forhold til EU-varemærkerne, herunder regler om registrering, brugspligt og fornyelse. Overgangsreglerne ophørte den 31. december 2025.

Denne sag angår en appel mod Den Europæiske Unions Rets dom vedrørende en indsigelsessag om registrering af EU-ordmærket »English pink« for friske frugter og grøntsager. Appellanterne, Apple and Pear Australia Ltd og Star Fruits Diffusion, er indehavere af de ældre EU-varemærker og figurmærker, herunder det velkendte mærke »PINK LADY«. De rejste indsigelse mod registreringen af »English pink« med henvisning til risiko for forveksling og udnyttelse af renommé i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning nr. 207/2009.
Parallelt med indsigelsessagen havde appellanterne anlagt en krænkelsessag mod ansøgeren (Carolus C. BVBA) for Tribunal de commerce de Bruxelles, der handlede som EU-varemærkedomstol. Denne domstol annullerede et Benelux-varemærke »ENGLISH PINK« og forbød dets brug i Unionen. Appellanterne informerede EUIPO om dommen og hævdede, at denne endelige afgørelse havde retskraft og derfor burde binde EUIPO’s appelkammer til at afslå registreringen af EU-varemærket »English pink«.
EU-Domstolen har annonceret, at der afsiges dom i annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet den 11. november 2025 kl. 9.00.*
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Paposhvili-sagen fastlægger rammerne for alvorligt syge udlændinges ret til ophold og kan give grundlag for genoptagelse af visse sager.
Indsigelsesafdelingen ved EUIPO forkastede oprindeligt indsigelsen. Efter klage annullerede Retten (T-378/13) EUIPO's afgørelse, fordi Appelkammeret havde undladt at vurdere den mulige indvirkning af den belgiske dom. Retten nægtede dog at udøve sin omgørelsesbeføjelse direkte, idet den fandt, at den nationale dom ikke havde bindende retskraft over for EUIPO.
Appellen til Domstolen (C-226/15 P) vedrørte primært, om Retten havde begået en retlig fejl ved at nægte at anerkende, at den nationale dom havde retskraft over for EUIPO, og derved tilsidesatte principperne om retssikkerhed og Rettens omgørelsesbeføjelse (artikel 65, stk. 3, i forordning nr. 207/2009).

Sagen omhandler en appel indgivet af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) mod en dom fra Re...
Læs mere
Sagen omhandler en appel af en afgørelse truffet af Retten vedrørende en indsigelsessag mellem riha WeserGold Getränke G...
Læs mere