Afvisning af klage på grund af fristoverskridelse i sag om dispensation til autocamperparkeringsplads

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til at etablere en parkeringsplads for autocampere inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Gudhjem, Bornholms Regionskommune.

Kystdirektoratets afgørelse og klagefrist

Kystdirektoratet meddelte afslag den 17. marts 2020. Afgørelsen blev sendt til ejendommens ejer via e-mail og offentliggjort på Kystdirektoratets hjemmeside samme dag. Klagefristen var fastsat til fire uger fra meddelelsestidspunktet, hvilket betød, at fristen udløb den 14. april 2020.

For sent indgivet klage

Ejendommens ejer indgav klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 27. april 2020, hvilket var efter klagefristens udløb. Klageren anførte, at forsinkelsen skyldtes nedlukningen af Danmark som følge af COVID-19-pandemien, og at klagefristen derfor burde anses for suspenderet. Klageren fremsatte desuden materielle klagepunkter vedrørende selve afslaget på dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da den var indgivet efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Vurdering af klagefrist

Nævnet konstaterede, at klagefristen på fire uger, jf. Naturbeskyttelsesloven § 87, stk. 1, udløb den 14. april 2020. Da klagen først blev modtaget den 27. april 2020, var den indgivet for sent.

Ingen grund til at se bort fra fristoverskridelse

Ifølge almindelig forvaltningsretlig praksis kan en myndighed i særlige tilfælde se bort fra en overskridelse af en klagefrist. Nævnet følger dog en restriktiv praksis på dette område. I den konkrete sag fandt nævnet ikke grundlag for at fravige udgangspunktet. Nævnet lagde vægt på, at dets sekretariat havde fungeret fuldt ud under nedlukningen via hjemmearbejde, og at der ikke var oplysninger om, at klageren havde været forhindret i at anvende den digitale klageportal i perioden.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afvisningen af sagen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.