Dispensation til opsætning af afspærring og skiltning inden for strandbeskyttelseslinjen ved Skive/Karup Å stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til opsætning af aflåselig afspærring og skiltning inden for strandbeskyttelseslinjen ved det sydlige dige ved Skive/Karup Å. Området er beliggende i landzone ud til kysten og består af et større naturareal, herunder beskyttet strandeng. Diget, der er anlagt med en inspektionssti, som offentligheden ikke har adgang til, ligger cirka 100-150 meter fra kysten.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 21. april 2020 dispensation til opsætning af to aflåselige spærrebomme med tilhørende sideafspærringer og skiltning om adgangsforbud. Dette skete efter en genoptagelse af en tidligere afgørelse fra januar 2020, hvor der kun var meddelt dispensation til en kæde mellem to pæle. Genoptagelsen skyldtes, at ejeren af den ene matrikel ikke var blevet hørt. Formålet med afspærringen er at hindre offentlig adgang til digets inspektionssti for at minimere indbliksgener for naboerne.

Kystdirektoratet vurderede, at den ansøgte afspærring var landskabelig acceptabel og ikke ville medføre skade på plantearter eller yngle-/rasteområder for dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Afspærringen skulle udføres i galvaniseret stål eller males i en diskret farve.

Klagens indhold

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Skive-Salling, påklagede afgørelsen den 12. maj 2020. Klager anførte, at afspærringen ville fremstå markant og dominerende i det åbne fjordlandskab, at den ikke var nødvendig, da almindelig skiltning ville være tilstrækkelig, og at der burde være offentlig adgang til diget, som ville være attraktivt for både gående og cyklister. Klagen var baseret på Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, og klager mente ikke, der forelå særlige omstændigheder til dispensation.

Bemærkninger til klagen

Kystdirektoratet fastholdt, at afspærringen udgjorde en mindre tilstandsændring og ville fremstå diskret. Ejeren af den ene matrikel støttede Kystdirektoratets afgørelse og fremhævede, at der allerede var forbud mod offentlig adgang på diget ifølge den oprindelige tilladelse til digeanlægget. Ejeren mente, at afspærringen var nødvendig for at håndhæve adgangsforbuddet effektivt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til opsætning af aflåselig afspærring og skiltning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Nævnet bemærkede indledningsvis, at spørgsmålet om offentlig adgang til inspektionsstien på diget allerede var endeligt afgjort ved Kystdirektoratets tilladelse til anlæg af diget og derfor ikke blev behandlet i klagesagen.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, og Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, der kun tillader dispensation i særlige tilfælde. Nævnet fandt, at der i den konkrete sag var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensationen. Dette blev begrundet med, at afspærringen ikke fremtræder dominerende i kystlandskabet eller strider afgørende mod kystlandskabelige hensyn, især da området i øvrigt er præget af bebyggelse og sumpet strandeng uden mulighed for færdsel. Desuden forventes dispensationen ikke at have en uønsket præcedensvirkning.

Nævnet lagde vægt på, at formålet med afspærringen er at håndhæve forbuddet mod offentlig adgang til inspektionsstien på diget, og at den tilladte afspærring vurderes at være nødvendig for effektivt at håndhæve dette forbud.

Vilkår og gebyr

Dispensationen blev meddelt med vilkår om, at afspærringen i form af spærrebomme og tilhørende sidehegning skal udføres i galvaniseret stål eller bemales i en diskret farve, der er tilpasset den omgivende natur. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.